Red Barnet sender flere end 2.000 børn og voksne på familiefestival med Smukfest
28.5.2022 06:10:00 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse
Flere end 2.000 børn og voksne indtager i dag festivalområdet KærligHeden i Skanderborg, når Red Barnet afholder familiefestival i samarbejde med Smukfests eventselskab Smuk Event.
Familiefestivalens gæster kommer fra hele Danmark og kender til dagligt Red Barnet fra en række af børnerettighedsorganisationens aktiviteter som f.eks. naturklubber, sommerlejre og familieoplevelsesklubber.
Dagen bliver skudt i gang på festivalpladsen KærligHeden, der normalt danner rammerne for glade festivalgængere på den årlige Smukfest – men som i dag får besøg af over 1200 børn og flere end 800 forældre og frivillige.
”Familiefestivalen er en unik mulighed for at hylde alle de lokale fællesskaber, vi har i Red Barnet. Vi vil gerne skabe en festivaldag, hvor de børn, vi møder i vores indsatser, får lov til at lege og prøve nye ting i trygge og fantasifulde rammer. Efter flere år med corona betyder det mere, end man lige tror, at børnene og deres familier kan komme ud og opleve noget særligt sammen og få et pusterum fra hverdagen. Derfor glæder vi os til at samle børn, forældre og vores frivillige fra hele Danmark og give dem en dag fuld af leg, musik og sjove oplevelser,” siger Martha Ahlmann, national direktør i Red Barnet.
Børnenes dag
På familiefestivalen er det børnene, der er i centrum. Børn fra Red Barnets aktiviteter har været med til planlægningen af aktiviteter på dagen, og Red Barnets lokalforening i Skanderborg vil være med på scenen og byde alle gæsterne velkommen, når festivalen åbner.
”Børn har ret til at blive hørt. Når vi lytter til børn og inddrager dem, styrker vi deres selvværd og oplevelse af at kunne handle i eget liv. Derfor er der også flere af børnene fra vores indsatser, der har været med til at ønske alt fra musik og aktiviteter til hvilken mad, der skal serveres. Det er afgørende, at det bliver en festival i børnehøjde, og at vi kan give børnene en oplevelse af, at de er stjerner i deres eget liv,” siger Martha Ahlmann.
På festivalpladsen vil der blandt andet være mulighed for at deltage i cirkusskole, opleve streetmagic, hoppe på superjumper-trampoliner eller få en tur på hesteryg. Festivalen ligger ned til Skanderborg Sø, hvor børn og voksne også kan prøve kræfter med både paddleboard og kanosejlads.
Børnene har bl.a. været med til at vælge, hvad der serveres af mad og drikke på dagen – de får f.eks. mulighed for at lave deres egne pandekager. Og så er der selvfølgelig en masse god musik og underholdning – blandt andre Andreas Odbjerg, Tobias Rahim, Martin Jensen og MGP Allstars er på plakaten.
”Hos Smuk Event er vi rigtig stolte af samarbejdet med Red Barnet. Samarbejdet om at etablere en Red Barnet Familiefestival giver os mulighed for at levere festival-stemning og unikke oplevelser til børn og familier, som måske ellers normalt ikke vil have adgang til sådanne oplevelser. Vi håber, at familiefestivalen bliver en stor oplevelse for børnene, hvor dagen fyldes med koncerter, glæde, sjov, aktiviteter og god mad og drikke, og at der også blandt børnene og deres familier opstår et fællesskab, som vi kender det fra vores egen Smukfest, ” siger Kasper Bjergbæk, direktør hos Smuk Event.
Alt er gratis på familiefestivalen, som er fuldt finansieret af en ekstraordinær corona-bevilling fra Social- og Ældreministeriet. Midler, som skal gå til oplevelser i kulturindustrien og samtidig komme udsatte grupper til gode.
Familiefestivalen er kulminationen på en række aktiviteter, som Red Barnet over det seneste år har afholdt for midlerne fra Social- og Ældreministeriet – for eksempel ture til Tivoli, Lego House, Zoologisk Have og julemiddage for trængte børnefamilier.
Nøgleord
Kontakter
Gudmund de Stordeur BaudinetPresseansvarlig
Tlf:2189 2112gds@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Hr. Skæg og Red Barnet hjælper børn gennem sirenernes hylen i dag: Forberedelse mindsker frygt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være en voldsom oplevelse for børn, når sirenerne hvert år bliver testet den første onsdag i maj. Derfor har Red Barnet lavet materiale og en kampagnefilm med Hr. Skæg, der skal klæde lærere og pædagoger på, så de kan tage samtalen og forberede børn i børnehaver og skoler på sirenernes hylen.
Red Barnet og Aalborg Universitet indgår partnerskab for at styrke beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som samfund skal vi blive langt bedre til at forhindre seksuelle overgreb mod børn, og det kræver, at vi markant styrker vores viden om de personer, som er i risiko for at begå overgrebene. Det mener Red Barnet og forskere ved Aalborg Universitet, som nu indgår partnerskabet ”Viden Mod Overgreb”. Børnerettigheds-organisationen og forskerne advarer samtidig om, at det i dag er uvist, om flere eksisterende tiltag reelt forebygger seksuelle overgreb mod børn bedst muligt.
Flere børn og unger søger hjælp efter grov afpresning16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 10 år hjulpet børn og unge, der bliver udsat for digitale krænkelser. De seneste år er sagerne blevet mere alvorlige og komplekse, og særligt når børn og unge bliver afpresset med intime billeder online, er metoderne til at få dem til at overføre penge blevet grovere og mere organiseret. På to år er antallet af den type sager steget med 50 procent. Det kalder på større ansvar hos techgiganterne, bedre internationalt politisamarbejde og mere oplysning til unge, mener Red Barnet.
Ny befolkningsundersøgelse: Stort flertal af danskerne ønsker at bevare udviklingsbistand på 0,7 procent17.3.2026 23:30:16 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Globalt Fokus viser, at 2 ud af 3 danskere bakker op om udviklingsbistanden. Danskernes støtte bør være et klart signal til landets politikere, om at vi ikke skal pille ved udviklingsbistanden, men at vi skal holde fast i de 0,7 procent af BNI.
Næsten 300.000 børn er sendt på flugt i Libanon: De klamrer sig til kæledyr og legetøj17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt er over 800.000 mennesker sendt på flugt i Libanon, siden konflikten eskalerede for over to uger siden. Mange er flygtet til nabolandet Syrien. Red Barnet opfordrer til at indstille alle angreb for at beskytte børn og civile.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum