Red Barnet

Red Barnet: Markant flere udsatte børn har brug for sommerlejr i år

Del
For andet år i træk oplever Red Barnet, at der er behov for 50 procent flere sommerlejre til udsatte børn og deres familier. Corona-krisen gør kun behovet for et pusterum i en presset hverdag endnu større. Det betyder, at der er akut brug for langt flere ressourcer til at afholde de mange ekstra ferielejre i den nye corona-virkelighed.
Red Barnets frivillige afholder hvert år sommerlejre for hundredvis af børn og deres forældre. Foto: Niels Hougaard
Red Barnets frivillige afholder hvert år sommerlejre for hundredvis af børn og deres forældre. Foto: Niels Hougaard

For alt for mange børn herhjemme betyder sommerferie hverken campingtur, sommerhus eller badeferie. De børn forsøger Red Barnet at skabe ferier for, og for andet år i træk er efterspørgslen på at komme på en af organisationens mange sommerlejre steget markant.

Allerede inden corona-krisen havde Red Barnets frivillige planer om at stable 60 sommerlejre på benene. Det er omkring 50 procent flere lejre end sidste år.

– Flere og flere børn og familier i udsatte positioner ønsker at komme på vores sommerlejre. Det så vi før corona-krisen, og nu er børnenes behov for et pusterum kun blevet større. Vores frivillige har haft kontakt med mange udsatte familier gennem corona-krisen. Familierne er pressede, konfliktniveaet er højt, og under krisen har de problemer, som familierne i forvejen slås med, kun vokset sig større. Derfor er det helt afgørende, at børnene kommer afsted på lejre til sommer. Også selvom corona-krisen gør det sværere og dyrere, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Red Barnets frivillige arrangerer hvert år ferielejre for børn og familier, som ikke har råd eller overskud til at komme på ferie. Nogle ferielejre er kun for børn eller teenagere, mens andre er for både børn og deres forældre. Fælles for alle ferielejrene er, at de giver børnene nogle gode minder, de ellers ikke ville få.

– Børnene udvikler sig, de får venner, og som en af dem sagde sidste sommer: ”Jeg havde en hel uge, hvor jeg slet ikke skulle bekymre mig om noget”, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

– Sommeren bliver nok anderledes for de fleste af os på grund af COVID-19, men de fleste børn i Danmark vil alligevel få en eller anden form for ferie. Heldigvis. Men børnene i de mest sårbare familier kommer ikke på telttur, i sommerhus eller ud at sove i shelter. Hvis ikke vi gør noget, får de en hel sommerferie hjemme i lejligheden. Og sådan en sommerferie er altså lang, tilføjer Johanne Schmidt-Nielsen.

Akut behov for støtte til sommerlejre

Red Barnet arbejder i øjeblikket hårdt på at få arrangeret så mange af de planlagte sommerlejre som overhovedet muligt, men organisationen vurderer, at det bliver dyrere i år på grund af retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.

Der vil blandt andet være behov for flere busser, så børnene ikke sidder for tæt, når de skal køres til og fra sommerlejrene. Der skal bruges langt flere ressourcer på rengøring, og der skal rekrutteres ekstra frivillige, da sommerlejrenes aktiviteter og madlavning skal foregå i mindre børnegrupper. Hvis Red Barnet skal møde det markant stigende behov, kræver det ekstra midler.

Derfor er man i Red Barnet også rigtig glade for, at regeringen lige nu forhandler med de andre partier på Christiansborg om at sikre, at udsatte børn fortsat kan komme på ferielejr på trods af corona-krisen.

– Det er så vigtigt, at vi får samlet de børn og familier op, som corona-krisen og dens isolation har ramt rigtig hårdt. Ellers risikerer vi, at familier knækker. Og det er altid børnene, der taber, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som samtidig opfordrer kommunerne til at lave opsøgende arbejde for at finde frem til familier, som har ekstra meget behov for hjælp i corona-krisen.

– Vores frivillige i Red Barnet står klar i alle hjørner af Danmark. De glæder sig til at være med til at skabe unikke ferieoplevelser for børnene, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Op mod 10 procent af alle børn i Danmark kommer ikke på ferie blot én enkelt gang årligt. Det viser rapporten ’Børn og unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2018’ fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Red Barnets frivillige afholder hvert år sommerlejre for hundredvis af børn og deres forældre. Foto: Niels Hougaard
Red Barnets frivillige afholder hvert år sommerlejre for hundredvis af børn og deres forældre. Foto: Niels Hougaard
Download

Information om Red Barnet

Red Barnet
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

3536 5555https://redbarnet.dk/

Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

Red Barnet om ny lov: Børn er markant bedre beskyttet mod grooming24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I en ny analyse gør Red Barnet status på to år med en grooming-paragraf i lovgivningen. I perioden har der været 364 anmeldelser og 12 domme om grooming. Snapchat er brugt aktivt i over halvdelen af sagerne. Med lovændringen har børn fået langt bedre mulighed for at rejse en sag om grooming, vurderer Red Barnet. Men analysen afdækker også store geografiske forskelle, som bør undersøges, så alle børn uanset postnummer er lige godt beskyttet af loven.

23 organisationer i fælles opråb til kommunerne: Afhjælp konsekvenserne af børnefattigdom og stigende fødevarepriser9.10.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Fødevarepriserne er på himmelflugt, og antallet af fattige børnefamilier er steget. Derfor skal det kommende kommunalvalg også handle om, hvordan vi hjælper de 49.500 børn, der vokser op i fattigdom, mener 23 organisationer. I dag præsenterer de 10 anbefalinger til kommunerne, der skal sikre, at færre børn – uanset postnummer – lider under de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom.

Mange danske kommuner har styrket beredskabet mod digitale overgreb mod børn og unge23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mens det for få år siden kun var hver fjerde danske kommune, som tog højde for digitale overgreb i deres beredskabsplaner ved overgreb mod børn og unge, er billedet i dag vendt helt på hovedet. Det viser en ny kortlægning af de 98 danske kommuners beredskaber foretaget af Red Barnet og TrygFonden. Udviklingen er meget positiv, lyder det fra Red Barnet, som opfordrer de 32 kommuner, som fortsat ikke behandler digitale overgreb i deres beredskaber, til at styrke børnebeskyttelsen.

H.M. Kongen spillede naturbingo og fangede frøer med børn21.9.2025 16:47:23 CEST | Pressemeddelelse

Smilene var store og spørgsmålene mange, da H.M. Kongen i dag kom på besøg i Red Barnets oplevelsesklub i Nykøbing Falster. Børn, forældre og frivillige hyggede sig sammen med Kongen, mens de samlede bænkebidere i skoven, fangede frøer i søen og lavede mad over bål. Det var første gang, Red Barnets mangeårige protektor oplevede børnerettighedsorganisationens aktiviteter på tæt hold efter at være blevet konge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye