Red Barnet

Red Barnet løfter sløret for de vittige værter til dette års ’Grin til Gavn’

Del
Red Barnets populære velgørenhedsshow 'Grin til Gavn' fortsætter for fuld styrke i 2022. I spidsen for årets comedyhold står Carsten Eskelund og Thomas Warberg, når det traditionsrige show vender tilbage til Falkoner Salen i København og Musikhuset i Aarhus. Overskuddet går til nødlidende børn herhjemme og i udlandet.

Red Barnet løfter nu sløret for de to værter til det humoristiske velgørenhedsshow ’Grin til Gavn’, der starter billetsalget i dag.

Det er ingen ringere end de to bundrutinerede komikere Carsten Eskelund, der er kendt for at turnere land og rige rundt med Jan Gintberg og stille skarpt på danskernes gode ideer, samt Thomas Warberg, der har fået danskerne til at skraldgrine i underholdningsprogrammerne Stormester, Klipfiskerne og Live Fra Bremen på TV 2.

– Vi glæder os utrolig meget til 'Grin til Gavn'. Sidst vi samlede ind, kom vi tilbage med 2670 kroner i en raslebøsse. Og med al respekt for lokalområdets generøsitet, er der nu alligevel noget over at være med til at skrabe nogle millioner ind nogenlunde ligeså hurtigt. Og når det oven så i købet er sammen med gode kolleger er det bare en bonus, siger de to værter.

De vil alliere sig med creme de la creme inden for dansk standup, når de den 27. december inviterer til ’Grin til Gavn’ først i Musikhuset Aarhus og senere, når showet den 29. december vender tilbage til Falkoner Salen i København.

30-års jubilæum

I år er det 30 år siden, at danske komikere for første gang stillede sig på scenen og donerede deres tid og talent til fordel for børn i udsatte positioner. Dengang hed showet Talegaver til børn, derefter Comedy Aid og siden 2019 ’Grin til Gavn’.

– Det er intet mindre end fantastisk, at Red Barnet og nogle af landets allerbedste komikere nu for tredje gang inviterer til Grin til Gavn. Børn betaler lige nu en alt for høj pris som konsekvens af klimaforandringer, krig og stigende energi- og fødevarepriser. Tænk at kunne mødes til et godt og “velgørende” grin og samtidig gøre en kæmpe forskel for bl.a. børn ramt af krig og katastrofer, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

Overskuddet fra dette års show vil gå til Red Barnets arbejde for de børn, der har allermest brug for det, både i Danmark og resten af verden. Og der er virkelig brug for det i år, hvor ekstremt vejr har forårsaget sultkatastrofer flere steder på kloden, med krigen i Ukraine og de mange børn i Danmark, der oplever mistrivsel.

Om 'Grin til Gavn'

I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og i den anledning skiftede showet navn til 'Grin til Gavn – Red Barnets Comedyshow'. Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet 'Talegaver til børn'. Red Barnet har været en del af showet siden 2013.

I år løber showet af stablen tirsdag den 27. december i Musikhuset Aarhus kl. 16:00 og kl. 20.00. Torsdag den 29. december i Falkoner Salen i København, kl. 20:00. Du kan købe din billet her: https://redbarnet.dk/grin-til-gavn/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Red Barnet

Red Barnet
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

3536 5555https://redbarnet.dk/

Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

Red Barnet om ny lov: Børn er markant bedre beskyttet mod grooming24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I en ny analyse gør Red Barnet status på to år med en grooming-paragraf i lovgivningen. I perioden har der været 364 anmeldelser og 12 domme om grooming. Snapchat er brugt aktivt i over halvdelen af sagerne. Med lovændringen har børn fået langt bedre mulighed for at rejse en sag om grooming, vurderer Red Barnet. Men analysen afdækker også store geografiske forskelle, som bør undersøges, så alle børn uanset postnummer er lige godt beskyttet af loven.

23 organisationer i fælles opråb til kommunerne: Afhjælp konsekvenserne af børnefattigdom og stigende fødevarepriser9.10.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Fødevarepriserne er på himmelflugt, og antallet af fattige børnefamilier er steget. Derfor skal det kommende kommunalvalg også handle om, hvordan vi hjælper de 49.500 børn, der vokser op i fattigdom, mener 23 organisationer. I dag præsenterer de 10 anbefalinger til kommunerne, der skal sikre, at færre børn – uanset postnummer – lider under de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom.

Mange danske kommuner har styrket beredskabet mod digitale overgreb mod børn og unge23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mens det for få år siden kun var hver fjerde danske kommune, som tog højde for digitale overgreb i deres beredskabsplaner ved overgreb mod børn og unge, er billedet i dag vendt helt på hovedet. Det viser en ny kortlægning af de 98 danske kommuners beredskaber foretaget af Red Barnet og TrygFonden. Udviklingen er meget positiv, lyder det fra Red Barnet, som opfordrer de 32 kommuner, som fortsat ikke behandler digitale overgreb i deres beredskaber, til at styrke børnebeskyttelsen.

H.M. Kongen spillede naturbingo og fangede frøer med børn21.9.2025 16:47:23 CEST | Pressemeddelelse

Smilene var store og spørgsmålene mange, da H.M. Kongen i dag kom på besøg i Red Barnets oplevelsesklub i Nykøbing Falster. Børn, forældre og frivillige hyggede sig sammen med Kongen, mens de samlede bænkebidere i skoven, fangede frøer i søen og lavede mad over bål. Det var første gang, Red Barnets mangeårige protektor oplevede børnerettighedsorganisationens aktiviteter på tæt hold efter at være blevet konge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye