Red Barnet får ny forperson
30.10.2022 08:00:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse

Niels Lund er netop blevet valgt som ny forperson for Red Barnet på organisationens repræsentantskabsmøde i Nyborg i weekenden.
- I en tid hvor økonomiske og humanitære kriser rammer børns liv og trivsel hårdt, er der brug for stærke indsatser for børn i sårbare og udsatte positioner – både i Danmark og resten af verden. Og der er brug for en stærk stemme for børns rettigheder. Det vigtige arbejde ser jeg frem til at videreføre som forperson for Red Barnet, siger Niels Lund.
Den nyvalgte forperson bringer solid erfaring og stærke kompetencer inden for ledelse og bestyrelsesarbejde med sig ind i arbejdet som forperson. Derudover har han mange års erfaring med frivilligt socialt arbejde i Danmark og internationalt udviklingssamarbejde.
Til daglig er Niels Lund leder i Novo Nordisks afdeling for globale aktiviteter for forebyggelse af kroniske sygdomme – blandt andet hos børn og unge. Han har arbejdet for både UNICEF og Verdensbanken og er tidligere konservativt kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte, hvor han har haft et særligt fokus på at styrke børn og unges trivsel og sundhed.
– Børn og unge har altid været den røde tråd i mit professionelle og frivillige arbejde. Jeg er både foreningsmenneske og forretningsmenneske, og så er jeg stærkt motiveret af at arbejde sammen med passionerede mennesker med høj faglighed, som ønsker at gøre en forskel for de mest udsatte, siger Niels Lund.
De seneste tre år har Niels Lund været medlem af Red Barnets hovedbestyrelse og Internationale udvalg. Han er engageret i Red Barnets frivillige arbejde som forperson for lokalforeningen i Hovedstaden og desuden medlem af både forretningsudvalg og advisory board.
Han ser frem til at sikre, at Red Barnet fortsat er det stærke faglige fyrtårn i arbejdet for de mest udsatte børn og unge, at organisationen er klar til at engagere fremtidens frivillige og at Red Barnet kommer trygt igennem en tid med inflation og stigende priser.
Overtager økonomisk stabil organisation
Niels Lund overtager en organisation med en stabil økonomi. Efter en række udfordrende år har dette været en af mærkesagerne for den afgående forperson, advokat Lars Svenning Andersen.
– Jeg er overordentlig glad for, at vi er lykkedes med vores målrettede indsats for at opbygge en stabil økonomi. For det giver tryghed og mulighed for at investere i vigtige projekter og programmer for børn og unge netop der, hvor der er størst behov for at sætte ind, siger Lars Svenning Andersen.
Hvis han skal pege på, hvad han er særligt stolt af, fremhæver han desuden, at Red Barnet er gået fra at have 14.000 faste støtter til 53.000 i hans tid som forperson, og at organisationen markant har styrket fundamentet for både det frivillige arbejde og fortalerarbejdet.
– Jeg bliver f.eks. så stolt, når jeg oplever, hvordan Red Barnets frivillige lynhurtigt stiller op og er klar til at tage imod børn og familier på flugt, når der pludselig er krig i Europa. Eller når lykkes os at få ændret lovgivningen på centrale områder, så det bliver slået fast med syvtommersøm, at et overgreb på et barn aldrig er barnets ansvar. Begge dele er virkelig vigtige opgaver for en børnerettighedsorganisation, siger Lars Svenning Andersen og tilføjer:
– Det har været en gave at få lov til at arbejde for og sammen med så mange engagerede frivillige, der hver dag, rundt omkring i hele landet, gør en kæmpe forskel for børn i udsatte positioner, og med en dedikeret og professionel bestyrelse med mange forskellige kompetencer. Det kommer jeg til at savne, afslutter han.
Blå Bog Niels Lund
- Niels Lund er daglig leder af Novo Nordisks globale aktiviteter for forebyggelse af kroniske sygdomme – blandt andet med fokus på børn og unge. Han har arbejdet i Novo Nordisk siden 2007.
- Fra 2003 til 2007 var han konsulent i Verdensbanken, og i perioden fra 2000-2003 har han været generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd. Inden da var han ansat i FN’s børneorganisation, UNICEF, hvor han arbejdede med udviklingen af UNICEF Indiens landeprogram.
- Han er uddannet økonom fra Københavns Universitet med speciale i miljø- og udviklingsøkonomi, og han har en master i sundhedsledelse fra George Washington Universitet i USA.
- Siden 2019 har Niels Lund været medlem af Red Barnets hovedbestyrelse, og siden starten af 2022 har han været for forperson for Red Barnets lokalforening Hovedstaden. Han er desuden medlem af Red Barnets forretningsudvalg og advisory board.
- Niels Lund har siddet i Kommunalbestyrelsen i Gentofte for Det Konservative Folkeparti fra 2020-2021. Mærkesagerne var blandt andet børn og unges trivsel, og så havde han et stærkt fokus på den frivillige sektor.
- Læs mere om Niels Lund her.
Kort om Lars Svenning Andersen
- Lars Svenning Andersen er advokat, tidligere partner i advokatfirmaet Bech-Bruun.
- Han er en af landets førende advokater indenfor ansættelsesret, men beskæftiger sig nu primært med bestyrelsesarbejde, dirigenthverv og foreningsretlige spørgsmål.
- Han har bl.a. været formand for Danske Advokater fra stiftelsen af organisationen i 2008 og til 2014, ligesom han var Managing Partner i Bech-Bruun fra 2001-2007.
Nøgleord
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkLaurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkBilleder
Information om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet og Aalborg Universitet indgår partnerskab for at styrke beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som samfund skal vi blive langt bedre til at forhindre seksuelle overgreb mod børn, og det kræver, at vi markant styrker vores viden om de personer, som er i risiko for at begå overgrebene. Det mener Red Barnet og forskere ved Aalborg Universitet, som nu indgår partnerskabet ”Viden Mod Overgreb”. Børnerettigheds-organisationen og forskerne advarer samtidig om, at det i dag er uvist, om flere eksisterende tiltag reelt forebygger seksuelle overgreb mod børn bedst muligt.
Flere børn og unger søger hjælp efter grov afpresning16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 10 år hjulpet børn og unge, der bliver udsat for digitale krænkelser. De seneste år er sagerne blevet mere alvorlige og komplekse, og særligt når børn og unge bliver afpresset med intime billeder online, er metoderne til at få dem til at overføre penge blevet grovere og mere organiseret. På to år er antallet af den type sager steget med 50 procent. Det kalder på større ansvar hos techgiganterne, bedre internationalt politisamarbejde og mere oplysning til unge, mener Red Barnet.
Ny befolkningsundersøgelse: Stort flertal af danskerne ønsker at bevare udviklingsbistand på 0,7 procent17.3.2026 23:30:16 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Globalt Fokus viser, at 2 ud af 3 danskere bakker op om udviklingsbistanden. Danskernes støtte bør være et klart signal til landets politikere, om at vi ikke skal pille ved udviklingsbistanden, men at vi skal holde fast i de 0,7 procent af BNI.
Næsten 300.000 børn er sendt på flugt i Libanon: De klamrer sig til kæledyr og legetøj17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt er over 800.000 mennesker sendt på flugt i Libanon, siden konflikten eskalerede for over to uger siden. Mange er flygtet til nabolandet Syrien. Red Barnet opfordrer til at indstille alle angreb for at beskytte børn og civile.
Tusindvis af elever sætter i dag trivsel på skoleskemaet: Trivsel er en holdsport6.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På 265 skoler landet over samarbejder elever, lærere og pædagoger i dag om børns trivsel. De mange skoler samarbejder med Red Barnet i forbindelse med Trivselsdagen for at styrke trivslen og fællesskabet både i klassen og på skolerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
