Re-Match Holding A/S

Re-Match underskriver byggekontrakt i Frankrig

Del
Erstein, Frankrig, 14. marts 2022 - Re-Match, en pioner inden for bæredygtig genanvendelse af kunstgræs, har underskrevet en byggekontrakt, som vil føre til opførelsen af virksomhedens tredje fabrik gennem dens joint venture, Re-Match France.

Byen Erstein i Alsace bliver hjemsted for den næste topmoderne fabrik, som den førende kunstgræsrecycler vil bygge for at levere på sin ekspansiv strategi og imødekomme en stigende efterspørgsel efter bæredygtig håndtering af udtjent kunstgræs i hele Europa.

Dette næste skridt blev bekræftet, da byggekontrakten mellem Re-Match France og entreprenøren LCR Group blev underskrevet. Det markerer starten på opførelsen af en fabrik på næsten 8.000 m2 på en 42.000 m2 stor grund.

"I LCR har vi fundet en partner, der forstår vores behov, og som har præsenteret en tilgang til opførelsen af fabrikken, der opfylder alle vores krav," sagde Eric Levresse, CEO for Re-Match France.

Den nye recyclingfabrik vil kunne genanvende materiale fra hvad der svarer til mere end 250 fodboldbaner om året. Det sparer miljøet for mere end 100.000 tons CO2 årligt i forhold til en alternativ bortskaffelsesmetode som forbrænding. Genanvendelsesprocessen, der er patenteret og certificeret af Re-Match, bruger ingen vand eller kemikalier og genererer ingen forurening.

"Vi er meget glade for at være en del af Re-Match France’s flotte og meningsfulde projekt", siger Cédric Pérennes, LCR's udviklingsdirektør.

Den nye fabrik vil blive bygget efter den samme skabelon, som blev udviklet til Re-Matchs hollandske fabrik i Tiel - og som vil gøre det muligt for virksomheden at udvide efter planen, da fabrikker nu kan bygges på flere lokationer - samtidigt.

"Vi er meget tilfredse med, hvor hurtigt projektet med at etablere den franske fabrik skrider frem," siger Nikolaj Magne Larsen, CEO for Re-Match, "Det viser et stærkt engagement fra vores franske partnere, og sammen ser vi frem til at tage imod kunstgræs fra det franske marked samt Tyskland, Schweiz, Østrig, Luxembourg og Norditalien"

Byggeriet er planlagt til at starte om et par måneder og med forventet levering af det fuldt operationelle anlæg i midten af 2023.

Kontakter

Billeder

Information om Re-Match Holding A/S

Re-Match Holding A/S
Re-Match Holding A/S
HI-Park 415
7400 Herning

7734 6734https://www.re-match.com

Re-Match, der blev grundlagt i 2013 og har hovedsæde i Danmark, er en pioner inden for genanvendelse af kunstgræsbaner. Med sin patenterede teknologi tilbyder Herning-virksomheden en miljømæssigt bæredygtig genanvendelsesproces, der har modtaget EU's miljøteknologiverificering (ETV) samt EuCertPlast. Herning-fabrikken har også fået ISO 9001 og 14001 certificering.

Ved udgangen af 2021 havde Re-Match i alt genanvendt mere end 121.000 tons affald og heraf plastfibre svarende til 535 mill. plastposer.

Udover den kommende fabrik i Frankrig, så er Re-Match er i øjeblikket ved at bygge sin anden fabrik i Tiel. Dertil vil også komme fabrikker efter samme skabelon i Pennsylvania, USA samt på to yderligere placeringer, der endnu ikke er offentliggjorte.

Følg pressemeddelelser fra Re-Match Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Re-Match Holding A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye