Re-Match Holding A/S

Re-Match fabriksbygning i Holland færdig tre måneder før tid

Del
Tiel, Holland, 28. marts 2022 - Re-Match, en pionér inden for bæredygtig genanvendelse af kunstgræs, har modtaget nøglerne til sin nybyggede fabriksbygning og vil snart begynde indvendig udrustning med maskiner og kontorlokaler.
Fra venstre til højre: Michel Rademaker fra Aan de Stegge Twello, Friso Rienks fra Montea samt Jesper Skov og Vincent Gusdorf fra Re-Match.
Fra venstre til højre: Michel Rademaker fra Aan de Stegge Twello, Friso Rienks fra Montea samt Jesper Skov og Vincent Gusdorf fra Re-Match.

På Panovenweg i Tiel rejser silhuetten af en 8.800 kvm moderne fabriksbygning sig mod himlen med Amsterdam-Rhein-kanalen i baggrunden. Dette bliver lokationen for den første genbrugsfabrik i Holland, der vil være i stand til foretage fuld recycling af udtjente kunstgræsbaner. Fredag den 25. marts deltog COO Jesper Skov og hans team af hollandske og danske kolleger i overdragelsen af nøglerne til den nye bygning fra ejeren, Montea og entreprenøren, Aan de Stegge Twello.

”Vi er meget glade for at overtage bygningen tre måneder før tid”, siger Jesper Skov. "Tiel-fabrikken er en vigtig en milepæl for Re-Match, da den udgør skabelonen for de næste fabrikker, som vi skal bygge over de næste 10 år. Skabelonen er afgørende for denne plan, da den giver os mulighed for at bygge flere fabrikker samtidigt - indtil vi har 24 Re-Match fabrikker over hele verden."

Den nye recyclingfabrik vil kunne genanvende, hvad der svarer til mere end 250 fodboldbaner om året. Dermed undgår man alternative bortskaffelsesmetoder som forbrænding og i sammenligning spares mere end 100.000 tons CO2 om året. Desuden bruger Re-Matchs patenterede og certificerede genanvendelsesproces intet vand eller kemikalier og forurener ikke.

"I en tid med global mangel på byggematerialer, er jeg meget glad for, at vi allerede har fået nøglerne til vores nye fabrik, og vil gerne takke Montea og Aan de Stegge Twello, som har gjort dette muligt", siger Nikolaj Magne Larsen, CEO i Re-Match, "Sammen med hele Re-Match teamet, ser jeg frem til at tage dette vigtige næste skridt i retning af at levere på vores ekspansive strategi og imødekomme en stigende efterspørgsel efter bæredygtig håndtering af udtjente kunstgræsbaner i Holland."

Hos Re-Match har den tidlige overdragelse af nøglerne til den nye fabrik kun indgydt yderligere tillid til, at virksomheden vil have en fuldt operationel fabrik i Tiel inden udgangen af 2022 (i henhold til planen på s. 73 i børsprospektet).

Kontakter

Billeder

Fra venstre til højre: Michel Rademaker fra Aan de Stegge Twello, Friso Rienks fra Montea samt Jesper Skov og Vincent Gusdorf fra Re-Match.
Fra venstre til højre: Michel Rademaker fra Aan de Stegge Twello, Friso Rienks fra Montea samt Jesper Skov og Vincent Gusdorf fra Re-Match.
Download

Information om Re-Match Holding A/S

Re-Match Holding A/S
Re-Match Holding A/S
HI-Park 415
7400 Herning

7734 6734https://www.re-match.com

Re-Match, der blev grundlagt i 2013 og har hovedsæde i Danmark, er en pionér inden for genanvendelse af kunstgræsbaner. Med sin patenterede teknologi tilbyder Herning-virksomheden en miljømæssigt bæredygtig genanvendelsesproces, der har modtaget EU Environmental Technology Verification (ETV) samt EuCertPlast. Desuden har Herning-fabrikken også modtaget ISO 9001- og ISO 14001-certificering .

Ved udgangen af 2021 har Re-Match i alt genanvendt mere end 121.000 tons affald og heraf plastfibre svarende til 535 mill. plastikposer.

Ud over fabrikken i Tiel har Re-Match underskrevet kontrakten på sin tredje fabrik i Erstein, Frankrig, og vil også bygge fabrikker efter samme skabelon i Pennsylvania, USA - og yderligere to steder, der endnu ikke er offentliggjort.

Re-Match er noteret på Nasdaq First North Premier Growth Market i København under aktiesymbolet; RMATCH.

Følg pressemeddelelser fra Re-Match Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Re-Match Holding A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye