Rapport viser kæmpe potentiale ved fjernkøling

Teknisk er fjernkøling stort set det samme som fjernvarme, som vi har mange års erfaring med i Danmark. Det drejer sig om vand, der cirkulerer i et ledningsnet til kunder i et byområde.

Rambøll peger på, at der mange steder i Danmark er en stribe bygninger med behov for køling inden for kort afstand.

”Vi har mulighed for at videreudvikle de tekniske løsninger inden for fjernkøling. Derfor er det nødvendigt med politisk opbakning, så vi kan skabe et hjemmemarked, hvor vi kan fremvise koncepter for planlægning og design af fjernkøling, og hvor industrien kan udvikle og optimere sine produkter”, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Kølebehovet i verden er stærkt stigende pga. befolkningstilvæksten, urbaniseringen og den stigende velstand. Aircondition presser allerede i dag elsystemet i flere lande. I Indien har stigende industrialisering og velstand øget behovet for energi så markant, at der ofte er elafbrydelser i de varmeste timer.

FN’s klimapanel, IPCC, anslår, at alene kølebehovet til beboelse vil stige fra 300 TWh i år 2000 til 4.000 TWh allerede i år 2050.

”Hvis fjernkøling for alvor skal have sit store gennembrud, så kræver det, at såvel bygningsejere som kommuner anerkender kølebehovet, og gør det til en central del af sin planlægning. Sådan kan fjernvarmeselskaberne bidrage til at skabe endnu bedre komfort ude i stuerne og på kontorerne og samtidig sikre et stærkt dansk hjemmemarked, der kan understøtte industriens store eksportpotentiale”, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Fjernkøling spiller stærkt sammen med fjernvarme og vindenergi. Så uanset hvor i verden man vil udnytte den fluktuerende vindenergi, er det nødvendigt at indrette samfundet med et fleksibelt elforbrug. Det kan lade sig gøre, hvis man har fjernkøling og fjernvarme med tilhørende store lagre.

”Fjernkøling er et kæmpe eksportpotentiale. I disse år foretages der store investeringer i fjernkøling i Mellemøsten og Kina, og man forventer store investeringer i Europa og Indien også”, siger Lars Hummelmose, direktør i Fjernvarmeindustrien.

Fakta:

- IPCC har i en nylig rapport anslået, at alene kølebehovet til beboelse i verden vil stige fra 300 TWh i år 2000, til 4.000 TWh allerede i år 2050.

- Der er en væsentlig økonomisk fordel for både energiforbrugeren og samfundet ved fjernkøling, fordi energien udnyttes mere effektivt, når fjernkølingen integreres i energisystemet.

- Køleplan Danmark viser, at samfundet kan opnå en nutidsværdigevinst på 10 mia. kr., hvis potentialet med fjernkøling bliver realiseret.

Udvalgte Anbefalinger:

BYGNINGSEJERE I FJERNKØLEOMRÅDER

• Etabler et samarbejde med andre bygningsejere i nabolaget for at se på fordelene ved fælles fjernkøling.
• Overvej fordele ved ikke selv at skulle stå for anlæg og drift af køleudstyr.
• Overvej fordelene ved at få mere plads til rådighed.

KOMMUNER OG REGIONER

• Udvid arbejdet med varmeplanlægning til også at omfatte fjernkøling, for at imødekomme EU direktiver og fordi det i fremtiden vil være en del af varmeforsyningen.
• Sørg især for, at fjernkøling indgår som en mulig infrastruktur for nyt erhvervsbyggeri i samspil med den øvrige byplanlægning.

FJERNVARMESELSKABER

• Lad fjernkøling blive en del af selskabets forretningsplan.
• Tilbyd kunderne et gennemsigtigt koncept med tariffer, som er fleksible og sikrer en balance mellem overskud til fjernkøleforretning samt fordele for varme- og kølekunder på kort og lang sigt.

STATEN

• Giv fjernvarmeselskaberne bedre mulighed for at etablere fjernkøleaktiviteter i samspil med fjernvarmen, således at fjernkøling sælges på kommercielle vilkår til kunderne i konkurrence med individuelle køleanlæg.
• Sørg for, at der ikke skabes usikkerhed om afgift på den overskudsvarme, som et fjernkøleselskab skaber i forbindelse med, at der leveres køling til kunder mod betaling eller gratis i form af køling, der erstatter frikøling (eksempelvis frikøling på datacentre).

Følg os på: