Randers-virksomhed med globalt udsyn vinder pris
Fokus på klima og miljø rimer fint med en markant vækst for Phoenix Design Aid A/S. Virksomheden er et internationalt design- og kommunikationsbureau med ekspertise inden for grafiske og digitale totalløsninger og er pioner inden for bæredygtighed med FN som den helt store kunde. Derfor får Randers-virksomheden nu DI’s Randers-Norddjurs’ Initiativpris 2019.

Phoenix Design Aid gør en samlet indsats for at mindske virksomhedens miljøpåvirkning internt og blandt samarbejdspartnere. Produktionsopgaverne organiseres med målrettet fokus på at minimere miljøpåvirkninger.
Firmaet er i dag et navn i internationale kredse for sin stærke miljøprofil med fokus på bæredygtighed.
- Phoenix Design Aid er blandt pionererne, når det kommer til bæredygtighed, og som medlem af UN Global Compact ligger det virksomheden meget på sinde at tage initiativ på området. De rapporterer på det såkaldte advanced level inden for UN Global Compact, og samtidig har de integreret FN’s verdensmål i deres forretningsstrategi, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup.
Eksempelvis fik Phoenix Design Aid sidste år en tre-årig rammeaftale med et FN-agentur i Bonn med navnet UN SDG Action Campaign, som hører under UNDP. Målet er at fremme kendskabet til FN’s 17 verdensmål. Ifølge aftalen leverer Phoenix Design Aid "Creative Communications" til agenturet, og opgaverne omfatter blandt andet digital kommunikation, brandudvikling, udstillingsmateriale, print og produktion - kort sagt tryksager og hjemmesider.
Det helt specielle ved rammeaftalen er, at det ikke kun er FN-agenturet i Bonn, der må benytte den. I løbet af de tre år, kontrakten gælder, må FN’s organisationer verden over bruge aftalen og nyde godt af de services, som Randers-virksomheden er anerkendt for at levere. På den måde viser Randers-virksomheden vejen frem ved selv at leve op til en række af FN’s verdensmål og ved at udbrede kendskabet til dem.
Aftalen var nummer 22 på listen over virksomhedens langtidsaftaler med FN, og med sin årlige værdi på op til fem mio.kr. er den med til at sikre, at Phoenix Design Aid kan tilføre arbejdspladser til Danmark i form af projektlederstillinger.
- Det er rigtig flot gået, at man som Randers-virksomhed slår så flot igennem på verdensniveau med hovedkontoret her i byen og så ellers være til stede i byer som Nairobi, Panama City, Ankara, Beirut, New York og Geneve, siger Per Hastrup.
Det er med andre ord en virksomhed med succes, der mandag den 3o. september får overrakt DI Randers-Norddjurs’ Initiativpris 2019. Prisen bliver uddelt kl. 11 hos Phoenix Design Aid A/S, Østergade 19,1 i Randers. Pressen er velkommen.
Det er en stolt direktør, der glæder sig til at modtage prisen.
- Det er en stor anerkendelse, og vi kan bruge initiativprisen som en status og en bekræftelse på det, vi laver. Det er gået stærkt for vores virksomhed, og det fortsætter, siger CEO og ejer Dennis Lundø Nielsen, der grundlagde sin virksomhed for godt 20 år siden.
Og det er en stolt borgmester fra Randers Kommune, der møder op på dagen til overrækkelsen.
- Phoenix Design Aid A/S kan absolut beskrives som en global netværksvirksomhed med hovedsæde i Randers. Og det sidste er vi jo ikke så kede af. For det betyder gode arbejdspladser og opgaver hertil, men også, at vi her i kommunen sammen med mange andre virksomheder kan prale med at have et godt globalt udsyn, siger borgmester Torben Hansen.
Fakta:
Phoenix Design Aid A/S er et internationalt design- og kommunikationsbureau med ekspertise inden for grafiske og digitale totalløsninger. Virksomheden arbejder for at mindske sin miljømæssige påvirkning og har gennem sin DS 49001 certificering som en samfundsansvarlig virksomhed sikret sig, at der tages hensyn til mennesker og miljø hos virksomheden selv og dens underleverandører. Virksomheden har 10 medarbejdere i Randers og langt flere verden over og omsætter årligt for 25-30 mio. kr.
Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Mandag den 30. september 2019 kl. 11.00
hos Phoenix Design Aid A/S, Østergade 19,1, 8900 Randers C
Fakta om Initiativpris 2019
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder, som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.
Det er DI Randers-Norddjurs, der udpeger den regionale modtager af Initiativprisen. Og det er formanden for DI Randers-Norddjurs, der overrækker prisen.
Særligt kriterie for 2019: Mod til skalering:
Virksomhedens leder har udvist et særligt mod til at gribe nye muligheder på et tidligt tidspunkt. Muligheder som gør, at virksomheden i dag står bedre rustet til at gribe fremtidens muligheder. Hermed ønsker DI at prise modet til at træffe gennemgribende beslutninger særligt i forhold til emner som: Ejerskab og ledelse, sikring af finansiering, tiltrækning af arbejdskraft, internationalisering og produktivitet. Målet er at sætte fokus på det mod og den indsigt, det kræver at igangsætte en markant skalering af virksomheden.
De 18 vindere i DI’s 18 Regionalforeninger dyster derefter om at vinde den landsdækkende Initiativpris, der uddeles på DI’s årlige SMV-dag i februar måned (Her er der tradition for at HKH Prins Joachim uddeler prisen)
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Kontaktpersoner
For yderligere information kontakt konsulent i DI Sønderjylland, Gordon Trier Holm, på tlf.: 2949 4606 og mail: gth@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk
CEO Dennis Lundø Nielsen hos Phoenix Design Aid A/S, på tlf: 2141 0906 og mail: dn@phoenixdesignaid.com
Formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, på tlf: 4016 8332 og mail: pha@prodan.dk
Billeder
Information om DI Randers-Norddjurs
Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs
Næsten hver fjerde student i Randers og Norddjurs går i stå i uddannelsessystemet24.2.2021 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
På den ene side står virksomheder og mangler faglærte medarbejdere, og på den anden side står en stor del af de unge studenter efter to år stadig med en ubrugt studenterhue. En erhvervsuddannelse ville sikre både gode jobmuligheder og også mulighed for at læse videre. Så vis dem den vej, lyder opfordringen fra DI Randers-Norddjurs.
Norddjurs har stoppet tilbagegangen30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
En markant nedgang sidste år ser nu i år ud til at være stoppet med en samlet enkelt plads frem for Norddjurs Kommune i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse til en 86. plads. Kommunens evne til at tiltrække nye virksomheder og nye borgere får dog en absolut bundplacering.
Svigtende tillid til erhvervsvenligheden i Randers30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
Helt siden 2015 er det år for år kun gået en vej med virksomhedernes oplevelse af erhvervsvenligheden i Randers, og det er for nedadgående i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse. Kun på kategorien ”Uddannelse” ligger kommunen i den bedre tredjedel sammenlignet med resten af landets kommuner.
Praktikpladspris går til Kalstrups Autoværksted ApS15.6.2020 10:36:40 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 40 år har Kalstrups Autoværksted uddannet mekanikerlærlinge og er nu nået til lærling nummer 20. Ejeren af virksomheden er også aktiv som repræsentant for DI i lærlingeudvalget for mekanikere på Tradium. Derfor modtager Kalstrups Autoværksted Praktikpladspris 2020 i regi af DI Randers-Norddjurs.
Mindre udskiftning i DI Randers-Norddjurs’ bestyrelse3.6.2020 15:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris regionale forening DI Randers-Norddjurs har en effektiv arbejdende og stabil bestyrelse. Men ved online-generalforsamlingen onsdag den 3. juni 2020 skete der alligevel lidt ændringer i bestyrelsen.
DI med opfordring til kommunerne: Brug flere penge4.5.2020 15:37:35 CEST | Pressemeddelelse
Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt. Landets kommuner spiller en stor og vigtig rolle i at holde dampen oppe i Danmark. I det sydjyske er der iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men der er brug for, at kommunerne samarbejder endnu mere med lokale virksomheder. Derfor lancerer DI 45 konkrete anbefalinger til kommunerne, så vi kan hjælpe hinanden med at komme godt ud af krisen. - Hatten af for den gode indsats, som Randers og Norddjurs allerede har leveret, siden Coronakrisen satte ind. Der er ingen tvivl om, at det har været med til at gøre livet bare lidt lettere for mange virksomheder, der ellers er hårdt ramt i denne tid. Men vi frygter samtidig, at krisen kommer til at kradse yderligere, hvis det ender med en gigakrise værre end nogen af os nogensinde har oplevet. Derfor sætter vi pris på og håber på yderligere samarbejde kommuner og virksomheder imellem, siger Per Hastrup, adm. direktør for Pro
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum