Randers rykker på uddannelse

Virksomhederne i Randers Kommune lider af mangel på dygtige medarbejdere og især de faglærte af slagsen. Heldigvis ser det ud som om, at netop på uddannelsesområdet klarer kommunen sig rimeligt godt. Her ligger Randers lige præcis inden for den bedste tredjedel sammenlignet med de øvrige 92 kommuner, som er med i DI’s erhvervsklimaundersøgelse, og det er på en 31. plads.

- Det er vigtigt, at de fremtidige lokale medarbejdere får de rette uddannelsesmæssige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er bl.a. vigtigt, at fremtidens medarbejdere får de fornødne grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne i folkeskolen. Og her er det yderst positivt, at Randers er godt med. Så skal vi blot være langt bedre til at holde på dem og gerne sørge for, at flere af dem vælger en erhvervsfaglig uddannelse. For vi mangler faglærte i dag, og vi kommer til i endnu højere grad at mangle dem i fremtiden, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup.

Men ellers er det generelt gået ned ad bakke for Randers i DI’s undersøgelse, hvilket ærgrer formanden, der peger på et grundlæggende problem for kommunen, som er den evige splid iblandt byrådets medlemmer.

- Jeg har sagt det flere gange, at det er et stort problem, når de i byrådet ryger i totterne på hinanden. Det er ikke så meget anerledes end, når forældre skændes meget, så mistrives børnene. Når man på virksomhedens direktionsgang eller i en aktionærgruppe skændes, så mistrives medarbejderne. Således er det også med skænderierne i byrådet, som smitter negativt af på hele kommunen. Byrådspolitikerne burde tage sig sammen, siger Per Hastrup.

Den mest markante tilbagegang er sket i kategorien ”Kommunal sagsbehandling”. Her er kommunen faldet med 25 pladser ned til en 51. plads.

- Der er smadderærgerligt. For hurtig og effektiv behandling af sager på vegne af virksomhederne har stor betydning, så de ikke skal vente for længe på afgørelser her. Unødig ventetid betyder tabt produktion for den enkelte virksomhed, siger Per Hastrup.

En anden kategori, hvor kommunen ligger lavt, er på skatter, afgifter og gebyrer med en 68. plads. Her er det ikke mindst dækningsafgiften, der stadig tynger.

- Dækningsafgiften er en særskat på at drive virksomhed, som kommunerne kan vælge at opkræve. Randers og Aarhus kommune er de eneste i Region Midtjylland, der vælger at opkræve særskatten. Det giver ingen mening at fastholde en særbeskatning, der giver ulige konkurrenceforhold for virksomheder, der arbejder på tværs af kommuner. Samtidig er det en ekstra omkostning for nye virksomheder, der ønsker at etablere sig. En omkostning, som de ikke har i én eneste af vores nabokommuner, siger formanden for DI Randers-Norddjurs.

Randers ligger lavt på kategorien ”Kommunens image”, hvor det i år blev til en 86. plads.

Kategorien beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der viser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder.

- Det er et utroligt vigtigt område at gøre noget ved. For er der noget, kommunerne skal leve af, så er det, at der hele tiden kommer nye virksomheder og også gerne borgere til området. Og at de bliver der. Ellers underminerer det kommunens fortsatte udvikling, siger Per Hastrup.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
• 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
• Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på: