PwC

PwC’s graduate-program sætter nye rekorder

2.11.2021 07:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse

Del
Set over en treårig periode er antallet af graduates og trainees ansat hos PwC tæt på fordoblet. Indtil videre er der ansat 281 graduates og trainees i 2021, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2018. Allerede til næste år udvides graduate-programmet til at også at omfatte PwC’s rådgivningsforretning, da det er en stor succes for såvel de unge som PwC.
Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC
Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC

Hos PwC er der en mangeårig tradition for at udvikle egne talenter. De seneste år har udviklingen taget ekstra fart og et stort antal nye graduates og trainees er kommet til revisions-, skatte- og rådgivningshuset. 

“Et erhvervsliv i rivende udvikling betyder også, at efterspørgslen efter rådgivere med de rette kvalifikationer og dybe kompetencer er blevet større. Det mærker vi også her i PwC, og vi tror på, at vi selv kan være med til at skabe nogle af dansk erhvervslivs bedste talenter med en god start på arbejdslivet fx gennem et graduate eller trainee-program,” siger Mogens Nørgaard Mogensen. 

Strukturerede læringsforløb og fællesskab
Hos PwC søger man at klæde de unge på med praktisk erfaring og uddannelse, både når de er færdiguddannede, og mens de stadig læser på fx handelsgymnasiet, handelshøjskolen eller universitetet.  

“Vi har skabt nogle strukturerede læringsforløb, hvor vores unge trainees og graduates meget hurtigt kommer ud og møder kunderne. Dermed kommer de ud og prøver kræfter med rigtige problemstillinger, mens de stadig studerer. Det krydrer vi med en række læringsaktiviteter, og man bliver onboardet i vores kultur og værktøjer,” fortæller Mogens Nørgaard Mogensen. 

Det sociale aspekt og fællesskabet tillægges desuden stor betydning, da det er med til at sikre den særlige PwC-kultur, videndeling og fastholdelse af de unge:

“Det er afgørende for os at give de unge en god start på arbejdslivet. Vi skaber derfor nogle gode rammer for at kunne mødes på tværs med fx teambuilding, så de kan indgå i fællesskaber og bygge et godt netværk op internt med kolleger, hvilket er helt afgørende for PwC-kulturen,” forklarer Mogens Nørgaard Mogensen.

Fremtidens trustbuilders
Det er en mangeårig traditionen at ansætte og udvikle talenter via graduate- og trainee-programmer inden for revisionsforretningen. Programmerne er nu udvidet til andre forretningsområder og relanceret i såkaldte Trustbuilder-forløb. 

De senere år er graduate-programmer målrettet skatte- og legalforretningen og Risk Assurance Services-forretningen med forløb som ‘Digital Trust’ og ‘CFO Service’ kommet til, foruden et hack-schooling-forløb. Det har været en stor succes, og til næste år tilføjes et nyt graduate-program inden for bl.a. rådgivningsforretningen målrettet forretningsområdet for køb og salg af virksomheder samt den finansielle sektor: 

“Vi oplever stor succes med at sprede graduate-programmer ud til flere af PwC’s forretningsområder. Det gør det muligt for de studerende at vælge karrierespor, alt efter deres faglige baggrund og motivation for at søge, ligesom der er mulighed for at specialisere sig og stadig opbygge et stærkt netværk på tværs af vores forretningsområder og markedssegmenter,” siger Mogens Nørgaard Mogensen. 

Kampen om tillid øverst på agendaen
Mange unge ønsker, at virksomheden, de arbejder hos, udretter noget meningsfuldt for samfundet. Og det forgangne år har bekræftet PwC i, at virksomhedens purpose om at skabe tillid i samfundet og løse væsentlige problemstillinger aldrig har været mere relevant. Strømmen af misinformation er en stadig voksende udfordring, og det bliver derfor stadigt mere afgørende, at man har adgang til information, man kan stole på: 

“PwC har sat kampen om tillid øverst på dagsordenen. Man skal kunne stole på, at den revision og rådgivning PwC står bag, er faktabaseret, og at de erklæringer og rapporter, vi afgiver til vores kunder og omverdenen er pålidelige. Det er hele kernen i vores virksomhed, og det bliver ikke mindre relevant fremover,” slutter Mogens Nørgaard Mogensen. 

Billeder

Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC
Mogens Nørgaard Mogensen, adm. direktør og Senior Partner i PwC
Download

Information om PwC

PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup

51332378https://www.pwc.dk/

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Privatøkonomi på skoleskemaet: Elever fra Herning og Holstebro lærer at mestre hverdagsøkonomi11.9.2026 12:22:21 CEST | Pressemeddelelse

Nye tal viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' klæder PwC folkeskoleelever på til at forstå økonomi, træffe ansvarlige valg og udvikle personligt lederskab. I september vender forløbet tilbage til 8. klasseelever på tre skoler i Herning, Tvis og Vildbjerg.

Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye