PwC styrker sin legal-forretning og forfølger sine vækstambitioner
11.4.2023 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

PwC har inden for de seneste 3,5 år opbygget en legal-forretning med nu ca. 25 medarbejdere og partnere og har fortsat ambitioner om at udbygge forretningsområdet inden for erhvervsjuridiske ydelser som en del af sin strategi Tillid25. De første år af PwC’s strategiperiode underbygger, at der er et kunde- og markedsbehov herfor:
“Vi har opbygget en legal-forretning med stærke kompetencer inden for bl.a. M&A, selskabsret, arbejdsret, corporate & commercial, udbudsret mv. Vi vil gerne kunne tiltrække endnu flere erhvervsjuridiske rådgivere, da vi oplever, at kunderne i øget grad efterspørger de helhedsløsninger og globale løsninger, vi kan tilbyde i PwC,” fortæller Thomas Bjerre, der er partner og direktør for Tax & Legal i PwC Danmark.
Kort efter ansættelsen af partner Ulrik Laustsen styrker PwC nu området yderligere med ansættelsen af Catrine Søndergaard Byrne, der kommer fra Labora Legal Advokatfirma, og René Lykke Wethelund, der kommer fra NJORD advokatfirma. Catrine tiltrådte den 1. februar 2023 som partner med speciale inden for arbejds- og ansættelsesret, herunder GDPR og dataetik, mens René tiltrådte som partner 3. april 2023 og har speciale inden for køb og salg af virksomheder.
“Vi glæder os meget over at byde de to nye profiler velkommen i PwC. De kommer med stærke kompetencer inden for hver deres specialeområde til gavn for vores kunder. Fælles for dem er desuden, at de ser stærke muligheder inden for brugen af teknologi, som vil ændre på mange af de klassiske juridiske leverancer, vi ser i dag,” siger Thomas Bjerre.
De to nye profiler på området supplerer således partner Ulrik Laustsen, der ligeledes tiltrådte i PwC’s legal-forretning for nyligt. Han kom fra Deloitte Law, hvor han de seneste 3 år var leder af deres legal-afdeling, og inden da var han partner hos Bird & Bird.
“Ulrik har allerede været med til at styrke PwC inden for M&A-området og selskabsret. Han har desuden specialiseret sig i arbejdet med venture capital og den særlige rådgivning, som vækstvirksomheder har brug for,” fortæller Thomas Bjerre.
Behov for liberalisering af advokatmarkedet
PwC forfølger dermed fortsat de markedsmæssigemuligheder for at blive større på det erhvervsjuridiske område, men peger også fortsat på, at de lovgivningsmæssige rammer sætter en begrænsning for mulighederne for konkurrence på området.
“Vores legal-forretning udvikler sig positivt, men det er klart, at udviklingen er hæmmet af de lovgivningsmæssige rammer. Derfor kan vi på kundernes vegne kun håbe på, at det er et område, hvor den nye justitsminister vil følge de klare anbefalinger, som Konkurrencerådet er kom med tilbage i 2021,” siger Thomas Bjerre og tilføjer, at en øget liberalisering er til gavn for både forbrugerne, der får et frit valg og den bedste rådgivning til prisen, samt for samfundets samlede vækst og produktivitet.
Konkurrencerådets rapport om advokatmarkedet, der kom forrige år, anbefalede en øget liberalisering på området, men tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) afviste foreløbigt de fleste af rådets anbefalinger – heriblandt anbefalingen om at løsne reglerne for brugen af advokattitlen.
.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du fået udbetalt erstatning? Så skal du måske betale skat26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter, at en erstatning både kan være skattefri og skattepligtig. Ifølge PwC’s skatteekspert er det afgørende for, om der skal betales skat, hvad erstatningen dækker.
Skilsmisse kan udløse skat på investeringer19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En skilsmisse kan få skattemæssige konsekvenser, især når det handler om værdipapirer. Det slår en ny afgørelse fra Skatterådet fast. PwC’s skatteekspert anbefaler, at parterne får overblik over de potentielle skattebyrder, før formuen deles.
Ny afgørelse: Grøn strøm fritager ikke for beskatning af fri bil16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan ikke undlade at blive beskattet af fri bil, hvis du kører mellem hjem og arbejde for at oplade grøn strøm på hjemmeadressen. Det slår Skatterådet fast i en ny afgørelse.
AI ændrer organisationspyramiden i virksomheder10.2.2026 09:19:53 CET | Pressemeddelelse
Topledere forventer færre juniorroller og et skifte i kompetencebehov som følge af AI, men ser endnu kun begrænset effekt af AI på virksomhedens omsætning og omkostninger. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
PwC styrker sit fokus på AI i rådgivningen af den finansielle sektor6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen i disse år, og den finansielle sektor er ingen undtagelse. Skal AI omsættes til reel forretningsmæssig værdi, kræver det en klar og strategisk tilgang. Med Nicolaj Gudbergsen som ny partner og leder af AI inden for Financial Services styrker PwC sin position og sine services på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum