Ny afgørelse: Grøn strøm fritager ikke for beskatning af fri bil
16.2.2026 06:00:00 CET | PwC | Pressemeddelelse
Du kan ikke undlade at blive beskattet af fri bil, hvis du kører mellem hjem og arbejde for at oplade grøn strøm på hjemmeadressen. Det slår Skatterådet fast i en ny afgørelse.

En ny afgørelse fra Skatterådet fastslår, at det ikke er muligt at undgå at blive beskattet af fri bil, som arbejdsgiver stiller til rådighed, hvis der køres mellem hjem og arbejde – og selvom det alene sker for at lade grøn strøm fra en privat ladeboks.
I den konkrete sag ville en direktør og hovedanpartshaver lade grøn strøm på sin hjemmeadresse, da det var ikke muligt at etablere en ladeboks på firmaadressen. Bilen blev kun brugt erhvervsmæssigt.
”Det afgørende for udfaldet i sagen er, at kørslen mellem hjem og arbejde anses for at være privat,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC, og fortsætter:
”Når du er direktør og hovedanpartshaver, antager Skatterådet som regel, at bilen også bliver brugt privat, fx til kørsel mellem hjem og arbejde. Det er derfor op til den enkelte at bevise, at bilen kun bruges erhvervsmæssigt. Det kræver, at du fraskriver dig retten til privat brug af bilen og fører en kørebog over bilens samlede kørsel, der viser, at bilen kun bliver brugt til erhvervsmæssig kørsel.”
Skærpet bevisbyrde for direktører og hovedanpartshavere
I den konkrete sag afleverede selskabet et grønt regnskab overfor deres kunder og ville gerne være mere bæredygtig i produktionen.
Direktøren boede ca. 2,1 km fra selskabet og havde selv en elbil. Det var ikke oplyst, om forbruget til firmabilen kunne adskilles fra forbrug til den private elbil, men direktøren ville angive opladningerne i den private ladeboks i bilens kørebog.
”Afgørelsen fra Skatterådet viser, sammen med andre tidligere afgørelser, at der for direktører og hovedanpartshavere er en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke bruges privat. Der er generelt snævre rammer for at benytte fri bil privat uden at blive beskattet, og derfor anbefaler jeg at søge rådgivning i tilfælde af tvivl,” udtaler Søren Bech.
Én køretur kan føre til beskatning
Det er tale om rådighedsbeskatning – og ikke beskatning af den faktiske private kørsel. Det betyder, at hvis du kører i bilen privat blot én gang, vil du som udgangspunkt blive beskattet af fri bil for et helt år, dog højst for den periode hvor firmabilen har været til rådighed.
Det har ikke betydning om husstanden privat har en elbil eller en anden bil.
Hvis du kører til eller fra dit hjem og til et kundemøde først eller sidst på dagen for at spare tid og mindske kørsel, ændrer det i udgangspunktet ikke ved, at du skal beskattes af fri bil.
Der er dog muligt at undgå beskatning, hvis du som ansat undtagelsesvist kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl op til 25 gange om året. Det kræver dog, at:
- bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt den efterfølgende dag
- den ansatte i øvrigt er afskåret fra at bruge bilen privat
- der føres kørselsregnskab.
”25-gange-reglen” opgøres løbende i en 12-måneders periode.
Nøgleord
Kontakter
Trine TapdrupPressekonsulent, PwC
Tlf:60577067Tlf:60577067trine.tapdrup@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum