Odin Engineering

Puslespil styrker ODIN Engineerings sammenhold på trods af afstanden

Del
I denne coronatid, hvor mange er hjemsendt eller må arbejde hjemme fra dagligstuen, er der behov for medarbejderpleje med nye metoder. Det gør ODIN Engineering i Slagelse. Virksomheden har produceret et puslespil på tusinde brikker med et gruppefoto fra den seneste teambuilding dag, hvor alle medarbejderne var samlet i november 2019. Puslespillet er blevet leveret personligt til alle medarbejderne derhjemme af ledelsen. Målet er at styrke det i allerede forvejen stærke fællesskab hos virksomheden, der udvikler forretningskritiske specialmaskiner til industrien.
Vedhæftede billeder må benyttes frit ved omtale af ODIN Engineering. Kreditering: ODIN Engineering.
Vedhæftede billeder må benyttes frit ved omtale af ODIN Engineering. Kreditering: ODIN Engineering.

At lægge puslespil er blevet et særligt populært tidsfordriv under coronakrisen – det gælder også hos ODIN Engineering og virksomhedens ansatte.

Siden regeringen den 11. marts opfordrede private virksomheder til så vidt muligt at sende ansatte hjem for at arbejde og bruge lønkompensationsordningen i stedet for at fyre folk, er mere end halvdelen af ODIN Engineerings medarbejdere hjemsendt med lønkompensation, mens resten arbejder hjemme eller i produktionen på virksomheden.

”Det er en svær tid for vores medarbejdere, hvor mange lige nu er hjemsendte. Med et puslespil af hele ODIN-teamet i samlet flok har de noget at slå tiden ihjel med derhjemme. Samtidig bliver medarbejderne mindet om deres kollegaer og arbejdspladsen, det minder også lidt om at bygge maskiner, der består af mange brikker.” siger administrerende direktør hos ODIN Engineering, Mads S. Rasmussen.

Et stærkt sammenhold i virksomheden

Mads S. Rasmussen prioriterer at tage hånd om medarbejderne i denne tid og vise dem, at de er uundværlige. Som en overraskelse har ledelsen derfor brugt et par dage på at køre forbi hver enkelt medarbejder for at levere puslespillet personligt – en rute, der dækker det meste af Sjælland og Fyn.

”Det er vigtigt for mig at skabe tryghed og fællesskab blandt medarbejderne i denne tid, så de føler, de stadig er en del af virksomheden, nu hvor mange er hjemsendte. Aktiviteten kan forhåbentlig bringe os tættere sammen, selvom vi er langt fra hinanden lige nu,” siger Mads S. Rasmussen.

Han håber også, at initiativet både kan være med til at bevare og også styrke det stærke sammenhold, så det stadig er nemt at arbejde på tværs af alle faggrænser, når coronapandamien er drevet over:

”Vi får et nærvær og en fælles referenceramme, som er vigtig at fastholde i denne her tid. Vi rykker tættere sammen, selvom vi rent fysisk er på afstand. Vi har et rigtig godt sammenhold og nogle meget engagerede medarbejdere. Mange glæder sig helt vildt til at være sammen om at bygge forretningskritiske specialmaskiner igen. Det må de meget gerne blive ved med.”

Specialister med sans for præcise og nøjagtige mål

Lige netop puslespil afspejler nogle af ODIN Engineerings værdier. Virksomhedens dygtige ingeniører, konstruktører, teknikere, smede, elektrikere, maskinarbejdere og indkøbere arbejder hver dag med meget præcise og nøjagtige mål.

Medarbejderne er ifølge Mads S. Rasmussen både detaljeorienterede, innovative og ikke mindst skrappe til at finde de rigtige brikker.

”Vores evne til at bygge forretningskritiske maskiner til førende produktioner i hele verden er forankret i kulturen hos ODIN Engineering, hvor kloge hænder og kloge hoveder arbejder tæt sammen. De hardcore og allermest nørdede medarbejdere kan lægge puslespillet lynhurtigt med bagsiden opad,” siger han og smiler.

Medarbejderne giver hinanden status på, hvor langt de hver især er nået med at lægge puslespillet. Det sker ved virksomhedens virtuelle, interne møder over Microsoft Teams, som er blevet en integreret del af ODIN Engineerings faglige og sociale aktiviteter.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør,


Mads Strøjer Rasmussen


+45 58 55 05 25
msra@odin-engineering.dk

Billeder

Vedhæftede billeder må benyttes frit ved omtale af ODIN Engineering. Kreditering: ODIN Engineering.
Vedhæftede billeder må benyttes frit ved omtale af ODIN Engineering. Kreditering: ODIN Engineering.
Download
Gruppefoto af alle medarbejdere til ODIN Engineerings team buildingdag i november 2019.
Gruppefoto af alle medarbejdere til ODIN Engineerings team buildingdag i november 2019.
Download
På billedet her ses ruten, hvor Mads S. Rasmussen kørte forbi alle medarbejderne med puslespil:
På billedet her ses ruten, hvor Mads S. Rasmussen kørte forbi alle medarbejderne med puslespil:
Download
Administrerende direktør for ODIN Engineering, Mads S. Rasmussen, på tur for at levere puslespillene til medarbejderne
Administrerende direktør for ODIN Engineering, Mads S. Rasmussen, på tur for at levere puslespillene til medarbejderne
Download

Links

Information om Odin Engineering

Odin Engineering
Odin Engineering
Elmedalsvej 6
4200 Slagelse

+45 58 55 05 00https://odin-engineering.dk/

ODIN Engineering har siden 1961 udviklet, fremstillet og leveret specialmaskiner.

Som totalleverandør arbejder ODIN Engineering tæt sammen med internationale virksomheder om at udvikle forretningskritiske specialmaskiner til netop deres behov.

Virksomhedens specialer er blandt andet projektering, produktudvikling, løsninger til automatisering, forædling og bearbejdning samt testmaskiner og prototyper.

Følg pressemeddelelser fra Odin Engineering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odin Engineering

Specialmaskiner med komponenter af 3D print i metal3.5.2023 15:14:32 CEST | Pressemeddelelse

ODIN Engineering er en maskinfabrik med tradition for at finde løsninger, der endnu ikke findes. Som noget forholdsvist nyt tages også 3D print i metal i brug for at kunne fremstille emner, der ellers ville være meget svære at fremstille med traditionel bearbejdning. Med 3D print kan man eksempelvis frembringe geometrier, der ikke umiddelbart kan fræses, når der også skal være plads til fræserens værktøj.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye