Puljen for Vores Furesø fortsætter i 2022
8.12.2021 10:12:22 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

“Puljen blev etableret i forlængelse af den vedtagene politik, #Vores Furesø, og er søgbar for foreninger, borgere og privatpersoner. Puljen imødekommer borgernes egne initiativer, som vi synes, det er vigtigt at værdsætte og give fødselshjælp. Vi har været spændte på ansøgningerne, og der er kommet lidt færre inden for idræt, end vi havde forventet, men det skyldes formentlig corona. Ansøgningerne har dækket bredt i øvrigt, og det er vi meget tilfredse med her i det første år, puljen har været i gang,” fortæller Tine Hessner (B), formand for udvalg for kultur, fritid og idræt. ”Borgerne er opfindsomme og har haft behov for at udvikle nye tiltag på digitale platforme, dele viden og mødes udenfor”.
Støtten gik til en ny hjemmeside til Furesø Kunstforening, en pjece om Søndersø fra Værløseegnens lokalhistoriske forening og digital kulturformidling ved Jonstrupsamlingens Venner. Efter genåbningen støttede puljen aktiviteter for beboerne på Lillevang, en sommerlejr for børn i Hareskov-Værløse Tennisklub og en jazzkoncert ved Furesøbad.
I den sidste halvdel af 2021 har puljens restmidler støttet en rekreativ bro ved Farum Sø, en fast bådebro ved Furesøen, en række billedkunstworkshops i Jonstrup og Hareskovby og et kunsthæfte for skoleelever med kunstruter i Farum.
Flere puljemidler i 2022
Puljen for Vores Furesø har givet anledning til vigtige drøftelser i udvalget om, hvad kommunen skal støtte.
”Puljen styrker samarbejdet med borgere og foreninger om at udvikle kultur- og fritidsområdet. Derfor har vi tilført puljen ekstra midler i 2022. Samtidig vil vi gerne prioritere de projekter, der har medfinansiering fra ansøger selv eller andre puljer og fonde”, fastslår Tine Hessner.
Næstformand i udvalget Muhammed Bektas (A) understreger: ”Vi har stor tillid til borgernes ideer og projekter, og vi kan kun opfordre både foreninger og enkeltpersoner til at søge puljen, hvis I har gode ideer til nye aktiviteter, der styrker fællesskaberne i Furesø inden for kultur, fritid og idræt”.
Om puljen
Puljen for Vores Furesø blev lanceret i 2021 og støtter nye aktiviteter inden for kultur, fritid og idræt. Der kan søges max 25.000 kr. pr. projekt, som skal understøtte et eller flere af de fire fokusområder i politikken for Vores Furesø: ’Et godt sted at vokse op’, ’Frivillighed og nye aktiviteter’, ’Stærke fællesskaber og livskvalitet’ samt ’Oplevelser, udsyn og sammenhængskraft’.
Puljen for 2022 er åben og kan søges frem til 1. februar 2022. Ansøgningerne behandles på udvalgsmødet i april, og herefter lanceres eventuelle restmidler. Læs mere, og søg puljen på furesoe.dk/puljenforvoresfuresø.
Nøgleord
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse; Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv
Muhammed Bektas (A)
Næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv; Medlem af Udvalg for digitalisering og innovation; Medlem af Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
