PsykInfo inviterer til livetalk om kvinder med ADHD
Torsdag den 9. marts sender PsykInfo Region Sjælland en online livetalk med fokus på, hvordan ADHD kan komme til udtryk hos kvinder, og hvad man som kvinde med ADHD selv kan gøre for at opnå en meningsfuld og velfungerende hverdag.
Kvinder med uopdaget ADHD kan være plaget af angst, tvangsprægede handlinger, stress, tristhed og depression. Mange kan opleve sig selv som dovne, utilstrækkelige, indadvendte og kan have svært ved at indgå i sociale fællesskaber – hvilket alt sammen kan påvirke selvværdet.
Fordi symptomerne hos kvinder er anderledes end hos mænd, bliver mange kvinder senere diagnosticeret. Men diagnosticering kan åbne op for en anden forståelse, behandling og dermed mulighed for en ny måde at håndtere hverdagen på.
Fra både en faglig og en personlig vinkel sætter vi i livetalken fokus på, hvordan ADHD kan komme til udtryk hos kvinder, og vi taler om, hvordan man som kvinde med ADHD kan opnå en hverdag, der er velfungerende og meningsfuld.
Livetalken er et online arrangement, som kan ses på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet til sidst i udsendelsen.
Medvirkende:
- Tasha, studerende og frivillig i ADHD-foreningen
- Mathilde Ulvsgård-Hansted, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Region Sjælland
TILMELDING:
Det kræver ikke tilmelding at se livetalken online – man skal blot klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames kl. 19-20.
TID OG STED:
Dato: Torsdag den 9. marts 2023
Tid: Kl. 19-20
Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland
Kontakter
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, tlf. 40 36 53 78
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
Region Sjælland vil halvere CO₂-udledning inden 2035: Ny strategi sætter retning for et grønt sundhedsvæsen6.5.2025 17:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland. Målet er klart: CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Vejen derhen går via 2-årige klimahandleplaner, lokale grønne aftaler på tværs af regionens enheder og en ny klimastyringsmodel, der sikrer løbende opfølgning og effektmåling.
Ny forsøgsordning med Flextur Rabat giver billigere flexture6.5.2025 10:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Op til 60 % rabat for fleksible rejsende. Region Sjælland afprøver i samarbejde med Guldborgsund og Lolland Kommune samt Movia nyt flexturkoncept, der skal give op til 60 % rabat for fleksible rejsende.
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum