PROSA: Coronakrisen viser behov for robust dagpengesystem
Mens ledigheden vokser markant, er der akut behov for at tilpasse dagpengesystemet, så det fremstår robust og holdbart også under en voldsom økonomisk nedtur, som coronakrisen har alle forudsætninger for at blive.
Det fastslår fagforeningen PROSA, der opfordrer Folketinget og arbejdsmarkedets parter til hurtigt at justere på dagpengesystemet, så det også er indrettet til at holde hånden under de ledige i en lavkonjunktur. Dermed bakker PROSA op om overvismand Carl-Johan Dalgaard, der i Berlingske opfordrer til at designe dagpengesystemet, så dagpengenes længde er afhængig af konjunkturerne, og dermed bliver længere i nedgangstider og igen kortere under højkonjunkturer.
”I øjeblikket bliver der taget en række midlertidige initiativer, der skal sikre arbejdspladser og holde liv i økonomien. Hjælpepakker bliver hastegennemført, den aktive arbejdsmarkedspolitik med ret og pligt er sat midlertidigt ud af kraft, og den toårige dagpengeperiode er forlænget med tre måneder fra 9. marts til 9. juni”, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA
”Det er alt sammen fornuftige initiativer, og det springende punkt er, at det ikke koster os noget samfundsøkonomisk på længere sigt. Det er nødvendige engangsudgifter, som vi påtager os her og nu som samfund. Det samme ville gælde en forhøjelse af dagpengene i en midlertidig lavkonjunktur med høj ledighed. Det vil koste på kort sigt, men det vil holde privatøkonomien oven vande i mange hjem og dermed også holde forbruget oppe og give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til økonomien”, siger Hanne Lykke Jespersen.
Konkret opfordrer PROSA til at sætte dagpengene op med cirka en tredjedel til 25.000 kroner under en lavkonjunktur som eksempelvis coronakrisen, og når konjunkturerne atter vender, så sættes beløbet gradvist ned igen.
”Ved den seneste dagpengereform, hvor perioden blev halveret fra 4 til 2 år, advarede vi om, at det ikke er godt nok at lave et dagpengesystem, som udelukkende har øje for en højkonjunktur. To år er for lidt i en lavkonjunktur. En så essentiel del af det danske arbejdsmarkedssystem som dagpengene er nødt til at kunne håndtere både medgang og modgang. Lad os bruge denne krise som afsæt for en diskussion af, hvordan vi får et mere holdbart og robust dagpengesystem”, siger Hanne Lykke Jespersen.
PROSA har bedt hovedorganisationen FH om at få sat et konjunkturbestemt dagpengesystem på dagsorden i kommende forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter henover påsken.
Kontakter
PROSAs næstformand Hanne Lykke Jespersen, telefon 28 88 12 47
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
PROSA indgår digitalt partnerskab med Knowit7.5.2025 09:43:50 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen PROSA har indgået et strategisk samarbejde med Knowit for at styrke sin digitale tilstedeværelse og kommunikere mere målrettet til nuværende og potentielle medlemmer i IT-branchen.
PROSA - din IT-fagforening, har valgt formand og næstformand for de næste to år17.11.2024 13:23:04 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Niels Bertelsen, som skal stå i spidsen for de it-professionelles fagforening, PROSA, de næste to år. Det står klart, efter at han og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig søndag er genvalgt som hhv. formand og næstformand på PROSAs delegeretforsamling.
Presseinvitation9.10.2024 14:41:01 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet af it-professionelle inviterer til teknologisk legestue
Ny tværfaglig brancheklub for spiludviklere2.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre vilkår for spiludvikling i Danmark – og bedre vilkår for dem, der arbejder inden for branchen. Dét er målet med den tværfaglige brancheklub, der nu formelt set er stiftet.
PROSA sætter fokus på deep fakes på Folkemødet13.6.2024 09:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Hør Johanne Schmidt Nielsen og Maibritt Berlau fortælle om en udvikling, hvor simple apps bliver brugt til at lave pornografiske videoer med såvel offentlige personer som pigen fra naboklassen. Det sker fredag på Folkemødet klokken kl. 15.45 - FH Lounge
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum