Prognose: Højkonjunkturen lakker mod enden

KONJUKTURUDVIKLING

Lige som dansk økonomi for alvor havde fået luft under vingerne efter coronapandemien, begyndte inflationen at stige.

Inflationen ligger nu så højt, at det har påvirket BNP. Dansk økonomi står over for en afmatning, og i yderste konsekvens en økonomisk nedgang, viser ny fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fremskrivningen skønner, at væksten i BNP for hele 2022 bliver 2,8 procent. Det betyder, at væksten fra slutningen af 2021 til slutningen af 2022 bliver -0,4 procent. Det forventes, at BNP-væksten falder til 1,5 procent i 2023 og 1,6 procent i 2024.

”Dansk økonomi er ved at tilpasse sig en situation med høj inflation. Det sker gennem lavere efterspørgsel fra både ind- og udland, hvilket kommer til at betyde lavere vækst den kommende tid. Vores fremskrivning viser, at dansk økonomi går lidt tilbage i 2022. Tilbagegangen skyldes primært den høje inflation, der har gennemsyret det mest af økonomien,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Den stigende inflation har gjort det dyrt for de danske husholdninger. Ikke siden 1983 har vi set de danske forbrugerpriser stige så meget. Men også her forventer vi til at se en afmatning. Vi forventer, at forbrugerpriserne stiger til 7,3 procent i 2022, hvorefter stigningen vil aftage til 3,5 procent i 2023 og 1,1 procent i 2024,” siger Sofie Holme Andersen.

Høj beskæftigelse har rustet dansk økonomi

Den seneste tids økonomiske opdrift har smittet af på beskæftigelsen, og det kan være med til at afbøde det kommende afmatning.

”Dansk økonomi står rimelig rustet til den kommende afmatning. Det skyldes danskernes store opsparinger og den rekordhøje beskæftigelse, vi har set den seneste periode, hvor vi har fået udnyttet højkonjunkturen til at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet – også dem der tidligere har stået på kanten,” siger Sofie Holme Andersen.

Selvom arbejdsmarkedet fortsat er i god gænge, er der også her tegn på afmatning. Samlet forventes beskæftigelsen at stige med 95.500 personer i 2022, hvorefter den ventes at falde med knap 1.000 personer i 2023.

”Beskæftigelsen ventes at få et tilbageslag inden for det kommende år. Derfor er det afgørende, at vi nøje overvejer, hvordan vi får mest muligt ud af den tårnhøje beskæftigelse vi ser i dag. Vi skal sikre, at særligt dem på kanten af arbejdsmarkedet ikke mister kontakt, når højkonjunkturen ender,” siger Sofie Holme Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Højkonjunkturen lakker mod enden affødt af udefrakommende prisstigninger. Væksten i BNP ventes at være 2,8 procent i 2022, 1,5 procent i 2023 og 1,6 procent i 2024.
  
  
• Arbejdsmarkedet er fortsat i god gænge, men der er tegn på afmatning, og beskæftigelsen er ofte det sidste, der vender. Samlet forventes beskæftigelsen at stige med 95.500 personer i 2022, falde med knap 1.000 personer i 2023 og stige med 16.000 personer i 2024.
• Samtidig forventes antallet af bruttoledige at blive 75.000 i 2022, stigende til 84.000 i 2023 og 87.000 i 2024.
  
  
• Forbrugerpriserne forventes at stige 7,3 procent i 2022, hvorefter stigningen ventes at aftage til 3,5 procent i 2023 og 1,1 procent i 2024.
  
  
• Vi har set et stort ryk af folk, der tidligere ikke havde eller kun sporadisk havde tilknytning til arbejdsmarkedet, ind i beskæftigelse. Det skal vi holde fast i blandt andet ved hjælp af opkvalificering, efteruddannelse mv.

Læs analysen her