Clean Management ApS

Professor råber kommuner op: Affald i byrummet skal sorteres – ikke brændes

Del
Der er brug for, at kommunerne går sammen om at designe affaldssorteringssystemer i det offentlige rum, som viser at Danmark har styr på håndtering af ressourcer i affald, mener professor fra Aarhus Universitet.
Affaldsforbrændingsanlæggene, der på den korte bane er en billigere løsning,  er ifølge professor Marianne Thomsen en af hovedårsagerne til, at vi endnu ikke ser affaldssortering på gaderne. Foto: PR.
Affaldsforbrændingsanlæggene, der på den korte bane er en billigere løsning, er ifølge professor Marianne Thomsen en af hovedårsagerne til, at vi endnu ikke ser affaldssortering på gaderne. Foto: PR.

’Danmark uden affald’ - Sådan lyder visionen fra miljøstyrelsen, men der er stadig lang vej til målet. For mens borgerne er gode til at sortere affaldet i husholdningen, ser situationen anderledes ud i bybilledet. Her er der intet konkret politisk krav til affaldssortering og derfor bliver al skrald samlet et sted og kørt på et forbrændingsanlæg i stedet for at blive sorteret og genanvendt. Og det er ifølge miljøforsker en helt bevidst beslutning fra kommunerne.

– Vi har affaldsforbrændingsanlæggene, der på den korte bane er en billigere løsning end at implementere affaldssortering i det offentlige rum. Det er en af hovedårsagerne til, at vi endnu ikke ser nogen affaldssortering på gaderne. Det er økonomien, der bestemmer prioriteringerne, men på den lange bane har vi rent miljømæssigt ikke råd til at lade være med at sortere, siger Marianne Thomsen, der er professor ved Institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet, og tilføjer:

– Det virker skørt, at man som borger skal sortere affald i sit eget hjem og samtidigt glemme alle gode intentioner og vaner for sortering og genanvendelse, når man befinder sig i det offentlige rum, hvor billige løsninger til affaldshåndtering vægtes højere end hensyntagen til miljøet.

Virksomheder efterspørger løsninger til kildesortering

Det er ikke kun borgerne, der er klar til at sortere affaldet på gade og stræde. Også virksomheder og uddannelsesinstitutioner efterspørger aktivt løsninger til kildesortering. Sådan fortæller Michael Sørensen, der er direktør i Clean Management, som forhandler affaldsløsninger. På grund af stor efterspørgsel på affaldsløsninger med kildesortering, har virksomheden fundet nye leverandører, så de kan tilbyde endnu flere løsninger til kildesortering.

– Borgerne er klar og har taget kildesortering til sig i husholdningen. Tendensen er også nået til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der efterspørger nye løsninger, så genanvendelsesprocenten kan blive endnu højere, siger Michael Sørensen, direktør hos Clean Management.

De nye løsninger til kildesortering er ikke kun tiltænkt virksomheder. Skraldespandene er også lavet til byrummet, så borgernes skrald kan sorteres, når de er på farten. 

Kommunen skal påtage klimarollen

Marianne Thomsen mener, at kommunerne skal tage affaldssortering mere seriøst.

– Det er kommunernes pligt at sørge for sortering i det offentlige rum, og det ville give mening, hvis kommunerne gik sammen om at designe et ensartet sorteringssystem i det private og offentlige rum, hvilket ville give et signal om, at man havde styr på den videre håndtering af ressourcer i affaldstyperne, siger Marianne Thomsen. 

Nøgleord

Kontakter

Michael Sørensen,
Direktør, Clean Management
Tlf.: 22 11 36 90
Mail: ms@cleanmanagement.dk

Billeder

Affaldsforbrændingsanlæggene, der på den korte bane er en billigere løsning,  er ifølge professor Marianne Thomsen en af hovedårsagerne til, at vi endnu ikke ser affaldssortering på gaderne. Foto: PR.
Affaldsforbrændingsanlæggene, der på den korte bane er en billigere løsning, er ifølge professor Marianne Thomsen en af hovedårsagerne til, at vi endnu ikke ser affaldssortering på gaderne. Foto: PR.
Download
Michael Sørensen, direktør hos Clean Management, fortæller, at virksomheder og institutioner aktivt efterspørger løsninger til kildesortering. Foto: PR.
Michael Sørensen, direktør hos Clean Management, fortæller, at virksomheder og institutioner aktivt efterspørger løsninger til kildesortering. Foto: PR.
Download
Professor Marianne Thomsen mener, at kommunerne bør tage affaldssortering i det offentlige rum mere seriøst. Foto: PR.
Professor Marianne Thomsen mener, at kommunerne bør tage affaldssortering i det offentlige rum mere seriøst. Foto: PR.
Download
De nye løsninger til kildesortering er både tiltænkt virksomheder og byrummet, så borgere kan sortere affald, lige meget hvor de er. Foto: PR.
De nye løsninger til kildesortering er både tiltænkt virksomheder og byrummet, så borgere kan sortere affald, lige meget hvor de er. Foto: PR.
Download

Information om Clean Management ApS

Clean Management ApS
Clean Management ApS
Maglemosevej 14
4100 Ringsted

+45 22113690https://www.cleanmanagement.dk/

Clean Management er forhandler af rengøringsudstyr og skraldespande og tilbyder blandt andet løsninger til affaldshåndtering til virksomheder, offentlige institutioner og kommuner. www.cleanmanagement.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye