Clean Management ApS

Bakterier og vira skaber panik: Start med at sætte håndspritten uden for døren

Del
Dårlig hygiejne er med til at sprede infektioner på arbejdspladsen og øge medarbejdernes sygefravær. Få en eksperts råd til nemt at forbedre hygiejnen og nedbringe risikoen for overførte bakterier og vira.
Selvom opmærksomheden omkring håndsprit har været stor i flere år, er der mange, der placerer spritdispenseren forkert. Den skal nemlig helst sidde uden for toiletdøren snarere end inde på toilettet. Foto: PR.

Med Coronavirussens opblussen i Kina og langsomme indtog i Europa er der nok engang kommet fokus på bakterier og vira på arbejdspladsen. Det er nemlig ikke kun snottede næser, hoste og diarré, som nemt overføres via håndtryk, dørhåndtag og tastaturer på kontoret. Infektioner som forkølelse, influenza og roskildesyge spredes nemt på arbejdspladsen, hvis ikke hygiejnen er i top.

Infektionssygdomme er skyld i omtrent halvdelen af danskernes korte sygefravær fra arbejdspladsen, viser tal fra Medhelp, der håndterer sygemeldinger for en række virksomheder, og alene sidste år havde danskerne i gennemsnit 8,54 fraværsdage ifølge tal fra Danmarks Statistik. Samtidig er omtrent 90 procent af danskernes fraværsperioder på under syv dage, så det er cirka halvdelen af dem, der skyldes infektionssygdomme.

Michael Sørensen er direktør hos Clean Management, der rådgiver en lang række virksomheder i affaldsløsninger og bakteriebekæmpelse. Han ser en tydelig sammenhæng mellem antallet af bakteriefælder og medarbejdernes tendens til de korte sygefravær. Han opstiller her nogle enkle tiltag, som nemt kan nedbringe risikoen for, at dårlig hygiejne koster både tid og penge for en virksomhed.

Flyt håndspritten ud på gangen

Interessen for håndsprit steg voldsomt i 2009 i forbindelse med frygten for svineinfluenza, og håndspritten kan stadig findes på mange toiletter rundt om i landets virksomheder. Men det er slet ikke dér, den skal være tilgængelig, ifølge Michael Sørensen.

– Når jeg snakker med virksomheder, fortæller de, at de vil have en spritdispenser på toiletterne. Men det er bare det helt forkerte sted at sætte den. Den skal nemlig sidde lige udenfor toiletdøren, da det først er på det tidspunkt, når har du rørt ved håndtaget, at du er helt ude af toiletzonen og på vej tilbage til dit bord, fortæller Michael Sørensen.

Hæng hygiejnespanden på væggen

Når det kommer til bortskaffelse af det mest almindelige hverdagsaffald, er der især to ting, der er vigtige: at affaldsspanden er så håndfri som muligt så man undgår krydskontamination, og at den ikke står på gulvet.

At man rør så lidt ved affaldsspanden som muligt betyder minimal chance for overførte bakterier. Et eksempel er affaldsspanden Drop, som betjenes med foden, og som ved at være væghængt heller ikke er i vejen for gulvrengøringen. Det er en meget hygiejnisk løsning, fortæller Michael Sørensen, og fortsætter:

– Det samme gælder toiletbørsten. Det er klart bedst, hvis den hænger på væggen. Gulvet på toilettet skal være helt frit, så det er nemt at gøre rent. Hvis der står noget i vejen, er der risiko for, at man ikke får støvsuget eller vasket gulvet deromkring. Der skal helst være låg til, så man holder bakterier og lugt aflukket, afslutter Michael Sørensen.

Nøgleord

Kontakter

Michael Sørensen
Direktør
Tlf.: 22113690
Mail: ms@cleanmanagement.dk

Billeder

Selvom opmærksomheden omkring håndsprit har været stor i flere år, er der mange, der placerer spritdispenseren forkert. Den skal nemlig helst sidde uden for toiletdøren snarere end inde på toilettet. Foto: PR.
Selvom opmærksomheden omkring håndsprit har været stor i flere år, er der mange, der placerer spritdispenseren forkert. Den skal nemlig helst sidde uden for toiletdøren snarere end inde på toilettet. Foto: PR.
Download
– At man rør så lidt ved affaldsspanden som muligt betyder minimal chance for overførte bakterier. En affaldsspand som Drop betjenes med foden og er væghængt, så den ikke er i vejen for gulvrengøringen. Foto: PR.

Information om Clean Management ApS

Clean Management ApS
Clean Management ApS
Maglemosevej 14
4100 Ringsted

+45 22113690https://www.cleanmanagement.dk/

Clean Management er forhandler af toilet- og rengøringsudstyr samt skraldespande og tilbyder løsninger omkring affaldshåndtering til virksomheder, offentlige institutioner og kommuner. www.cleanmanagement.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye