Professor i kardiologi på OUH og SDU
19.6.2020 10:53:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Axel Brandes’ (58) kliniske og videnskabelige interesse gælder udredningen og behandlingen af arytmier. Gennem de sidste 20 år har han haft særlig fokus på atrieflimren. han er medlem af styrekomitéer for en række nationale og internationale studier, som undersøger forskellige aspekter af atrieflimren og har derudover flere nationale og internationale samarbejdsrelationer på dette forskningsområde. I 2012 etablerede Axel Brandes en af landets første tværfaglige specialklinikker for atrieflimren på Odense Universitetshospital.
Et yderligere interesseområde er udredning og behandling af patienter med synkoper, dvs. bevidsthedsforstyrrelser som følge af hjertesygdom, Desuden har han også en videnskabelig interesse i antikoagulationsbehandling. I de kommende år vil han desuden videnskabeligt fokusere på sammenhængen mellem kardiovaskulære risikofaktorer og atrieflimren samt bedre opsporing og nye behandlingsmuligheder af denne arytmi. Axel Brandes er medlem af styregruppen for Dansk Apopleksiregister og Databasen Atrieflimren i Danmark.
Axel Brandes er og født og opvokset i Hannover i Tyskland. I 1981 blev han student fra et klassisksprogligt gymnasium i Hannover og begyndte sit medicinstudium på Georg-August-Universitetet i Göttingen. Han blev læge i 1988, men tilbage i 1984 påbegyndte han allerede et klinisk studie til sin kommende doktordisputats ved Afdelingen for Hjerte- og Lungesygdomme, Universitetshospital Göttingen, som han forsvarede ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Georg-August-Universitet Göttingen, i 1990 og fik tildelt doktorgraden med den en af de bedst mulige bedømmelser, ”magna cum laude”. Fra 1989 til 1998 blev han uddannet til speciallæge i Intern medicin og Kardiologi ved Det Medicinske Universitet Lübeck og blev speciallæge i Intern medicin i 1996 og Kardiologi i 1998.
Axel Brandes kom til Danmark i 1998 og var ansat på Medicinsk afdeling ved det daværende Herning Centralsygehus, først som 1.reservelæge og siden 2000 som kardiologisk overlæge. Siden 2003 har han været ansat som overlæge ved Arytmisektionen ved Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital. I 2009 blev han desuden ansat som klinisk lektor ved Klinisk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, fra 2016 med 50% forskningstid.
Axel Brandes er gift med Claudia, som er radiograf. De har en voksen datter på 29 år, som er havbiolog. I sin fritid læser han dansk, tysk og engelsk litteratur. Desuden har han en stor forkærlighed for klassisk musik - og så bliver det til mange løbe- og cykleture.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
International hæderspris til SDU-professor24.4.2026 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.
Forskere vil bruge planter til at fjerne mikroplast fra vand22.4.2026 08:27:13 CEST | Pressemeddelelse
t nyt dansk projekt vil udvikle en grøn metode til at rense mikroplast ud af vand ved hjælp af naturlige stoffer fra planter. Målet er at erstatte de syntetiske kemikalier, der bruges i dag.
Spin-outs Denmark går ind i ny fase med støtte på 115 millioner kroner22.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden, Innovationsfonden og Danmarks otte universiteter går sammen om at bringe mere forskning i spil i samfundet.
Fængslede personer oplever ulighed i sundhed21.4.2026 10:30:22 CEST | Pressemeddelelse
SDU-forskning viser, at fængslede personer oplever udfordringer med adgangen til sundhedsbehandling, hvor både retlige rammer og sikkerhedshensyn kan begrænse ligestillingen i praksis.
Nyt forskningsprojekt kan forlænge kritisk batteritid på droner13.4.2026 09:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Med såkaldt reverse computing kan man energioptimere digitale systemer, blandt andet droner til både civil og militært brug. Netop det skal forskere fra SDU arbejde med i et stort nyt europæisk forsknings- og uddannelsesprojekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

