Professor i bevægelsespraksis og fænomenologi på SDU
28.5.2020 10:35:28 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

I sine forskningsprojekter har Susanne Ravn arbejdet med blandt andet balletdansere fra den Kongelige Ballet, moderne dansere, verdensmestre i sportsdans, fritids-tangodansere og samskabende danse-projekter. Ligeledes har det inkluderet talentfulde golfspillere, forskellige kampkunstudøvere (fra MMA til Tai Chi) og udøvere optaget af mere alternative træningsformer, fx pilates, ’natural movement’ og ’fighting monkey’.
Med afsæt i konkrete praksisser og erfaringer med bevægelsesteknikker og præstationer har hendes forskning blandt andet bidraget til at belyse og præcisere forskellige former for selv-bevidsthed og hvordan disse anvendes i praksis; hvordan interaktionen med andre på forskellig vis guider praktikerens bevægelser; og hvordan vi må gen-tænke forståelse af improvisation og dens betydning for forskellige former for bevægelse.
Susanne Ravns forskningspublikationer afspejler hendes tværfaglige virke og udfolder sig både i og på tværs af forskellige akademiske traditioner. Hun har således publiceret forskningsresultater i højt rangerede tidsskrifter og internationale forlag indenfor fænomenologi, idrætsstudier, krops-kulturanalyser og dansevidenskab. Hun har redigeret adskillige antologier om krop, bevægelse og kultur. Derudover har hun samtidig skrevet og bidraget til flere undervisningsbøger i dans og til centrale undervisningsbøger i kvalitative metoder og fysioterapi - i nationalt såvel som internationalt regi.
Susanne Ravns forskningsinteresser er på mange måder inspireret af hendes egne erfaringer med forskellige former for kropsbevægelse og træning.. Hun hentede to OL-kvalifikationer (84 og 88) i de år, hvor hun konkurrerede internationalt som rytmisk sportsgymnast, og hun har i den sammenhæng også erfaring som fungerende landstræner. Hun har trænet ballet samt udvalgte moderne danseteknikker intensivt over en årrække, og på specielt denne baggrund fungeret som koreograf og danser i flere mindre forestillinger. I dag træner i hun primært aikido, en japansk kampsport, som hun har trænet i tæt på 20 år med et sort bælte til følge. Og så har hun danset argentinsk tango i en længere årrække.
Susanne Ravn er student fra Ikast Gymnasium og har en kandidatuddannelse i idræt fra Københavns universitet, og en phd. fra Syddansk Universitet. Siden 2017 har hun fungeret som forskningsleder for forskningsenheden Movement, Culture and Society (MoCS) (på dansk: Bevægelse, Kultur og Samfund) på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Siden 1992 har hun arbejdet med den faglige udvikling og undervisning i dans, pædagogik og læring, kvalitative metoder og fænomenologi i en lang række år. Siden 2000 har hun desuden indgået i og varetaget adskillige formands og udvalgsposter ved internationale som nationale udvalg og organisationer specielt relateret til danseforskning: Nordisk Forum for Danseforskning og Society of Dance History Scholars som i hendes periode i udvalget transformerede til Dance Studies Association.
Forskningsmæssigt har hun med forskningsenheden MoCS et løbende internationalt samarbejde med bl.a. Center for Subjektivitetsforskning, KU, DK; Exeter University, UK; MacQuarie University, Sydney. Hun er fortløbende involveret i metodisk undervisning af andre forskere: I efteråret 2019 i ’Phenomenology, health care and qualitative research’ på Oxford University. Aktuelt har hun desuden et samarbejde med Open Universty UK om udvikling af MOOC (open access læringsmodul), der introducerer til, hvordan man metodisk set integrerer fænomenologi og kvalitativ forskning. På SDU indgår hun aktuelt i samarbejde med kollegaer på filosofi såvel som klinisk biomekanik. Sidstnævnte samarbejde har fokus på analyser af patienters erfaringer med træningsprogrammer. Hun indgår derudover i gruppen af forskere omkring det nyetablerede Center for Sundhedsfilosofi, ved SDU.
Kontakter
Til navneredaktionen:
Adresse : Blommegrenen 243, 5220 Odense SØ
mail: sravn@health.sdu.dk
Mobil: 2275 5625
Fødselsdato: 03.04.1963
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
Nyt studie viser, at psykedeliske stoffer ikke påvirker hjernen ens3.9.2026 13:33:54 CEST | Pressemeddelelse
LSD, psilocybin og andre psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe. Men et nyt studie viser, at hvert stof påvirker hjernen forskelligt. Det kan få betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger af psykiske lidelser.
SDU-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling3.9.2026 12:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Marie-Pier Bergeron Boucher modtager en ERC Starting Grant Fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan levetid kan estimeres mere præcist.
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

