Morten Meldal modtager Nobelprisen sammen med de amerikanske forskere Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi og er den 10. forsker ved Københavns Universitet - den første i 38 år - og den første dansker i 25 år til at modtage en Nobelpris.

Enkelt og anvendeligt værktøj

Nobelkomiteen fremhæver forskningens enkelhed og store anvendelig, som en bevæggrund bag udnævnelsen.

"Årets pris i kemi handler om ikke at overkomplicere sagerne, men i stedet arbejde med det, der er nemt og enkelt. Funktionelle molekyler kan bygges selv ved at tage en ligetil vej," udtaler Johan Åqvist, formand for Nobelkomiteen for Kemi.

Deler prisen med amerikanske forskere

Sammen med Barry Sharpless er Morten Meldal blevet tildelt Nobelprisen, fordi han ved at opdage den kemiske reaktion "bragte kemien ind i funktionalismens æra og lagde grunden til klikkemi".

Den tredje modtager Carolyn Bertozzi, modtager prisen for at arbejde videre med klikkemi og tilføje nye dimensioner blandt andet i forbindelse med kortlægning af celler.

Samler molekylære byggeklodser

Klikkemi, eller klik-reaktionen er en kemisk reaktion, hvor bestemte molekyle-grupper, der hver især bærer den ene del af en særlig binding i overfladen sættes sammen. Man forestille sig to legoklodser, hvor en har en forhøjning og den anden en fordybning - sammen kan de to dele klikke sammen og binde de molekyler, som de sidder på, til en ny konstellation.

Molekylære "byggeklodser" kan således samles relativt enkelt til avancerede og brugbare molekyler i et væld af funktioner, særligt indenfor medicinalforskning.

Reaktionen har siden opdagelsen været et meget anvendt som et både hurtigt og effektivt kemisk værktøj. Eksempler på brugbarheden rækker fra muligheden for at binde farver til en overflade, til oprensning af insulin, og udviklingen af nye i kræftbehandlinger blandt mange andre.