Eksperter: Klimapolitik skal tilpasses hvert enkelt land

Diskussionen om CO₂-prissætning fylder meget i den offentlige debat. Men relativt få eksperter kommer til orde, så det kan være svært at vide, om der blandt fagfolk er konsensus om de forskellige typer klimapolitikker.

Lektor i økonomi Frikk Nesje fra Københavns Universitet har derfor sammen med to kolleger fra Tyskland og Schweiz spurgt en lang række internationale eksperter i klimapolitik, hvordan en god politik bør skrues sammen. Dette omfatter fx valget mellem CO₂-afgift og handel med CO₂-kvoter, spørgsmålet om CO₂-grænseafgift på importerede varer, samt hvordan man bruger de indtægter, som klimapolitikken skaber.

Deres undersøgelse viser, at der ikke findes én universel løsning: Anbefalingerne fra de over 400 eksperter, som har deltaget i undersøgelsen, varierer betydeligt afhængigt af geografisk placering, inklusive deres lands økonomiske udviklingsniveau, og faglig baggrund.

- Vores mål har været at give beslutningstagere et solidt vidensgrundlag, så de kan skræddersy klimapolitikker, der kombinerer miljømæssig effektivitet med økonomisk effektivitet og hensyn til retfærdighed, uanset hvor i verden de skal indføres. Dette for at sikre, at klimapolitikken både virker og bliver vedtaget, forklarer Frikk Nesje.

Studiet præsenterer den hidtil største internationale undersøgelse af anbefalinger på området.

Overvældende flertal for CO₂-grænseafgift

Der er dobbelt så mange eksperter, der foretrækker en CO₂-afgift frem for handel med CO₂-kvoter, som ved European Union Emissions Trading Scheme (EU ETS), viser studiet. Men tallene dækker over store geografiske og økonomiske forskelle:

- I højindkomstlande som USA og Danmark er der en klar præference for afgifter. I lavindkomstlande er billedet mere blandet – her anbefales kvotehandel ofte, hvilket formodentlig hænger sammen med, at eksperterne fra lavindkomstlande mener, det vil være markant nemmere og mere effektivt at indføre kvoter end en afgifter. Dette kan også skyldes muligheden for at overføre kvote-baserede indtægter mellem lande, siger Frikk Nesje.

Til gengæld mener hele 74 procent af eksperterne – uanset hvor de er fra, og hvad deres faglige baggrund er – at det er nødvendigt at indføre en form for CO₂-grænseafgift ved at pålægge importvarer en afgift, der svarer til importlandets CO₂-afgift, samt en kompensation til CO₂-tung eksport.

- CO₂-grænseafgifter er tydeligvis blevet en helt central brik i diskussionen om, hvordan man undgår konkurrenceforvridning og CO₂-lækage i forbindelse med klimapolitik. Og det er opsigtsvækkende, hvor bred opbakningen er, når man tænker på de juridiske og tekniske udfordringer, der er forbundet med at indføre CO₂-grænseafgifter, mener Frikk Nesje.

En CO₂-grænseafgift kommer også til at få en central rolle i EU’s klimapolitik gennem den såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM).

Hvad skal pengene bruges til?

Når det kommer til brugen af indtægterne fra CO₂-afgifter eller CO₂-kvoter, er eksperterne mere uenige. Den mest populære mulighed er investeringer i grøn forskning og udvikling, tæt fulgt af målrettede overførsler til de husholdninger, der rammes hårdest af afgifterne.

Eksperterne bakker i langt mindre grad op om at udbetale indtægterne som faste beløb direkte til husholdningerne, som det ofte foreslås i forskning og politiske debatter i USA.

- Her kan vi især se, at eksperternes faglige baggrund spiller ind: Økonomer anbefaler typisk tiltag, der retter sig mod økonomisk effektivitet, fx at reducere forvridende skatter eller overførsler af penge til husholdningerne. Omvendt foreslår eksperter fra andre faggrupper langt oftere, at pengene skal bruges på offentlige investeringer i fx grøn teknologi, fortæller Frikk Nesje og slutter:

- Den forskel afspejler også en klassisk skillelinje mellem økonomisk teori og politisk realisme. Begge perspektiver er vigtige, hvis man vil designe politik, der både virker og bliver vedtaget.

Om undersøgelsen

Studiet bygger på en omfattende survey blandt mere end 400 akademiske eksperter, som er udvalgt på baggrund af deres publikationer på temaet i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Eksperterne repræsenterer et bredt geografisk og fagligt spektrum, fra økonomer og politologer til miljøforskere og jurister.

De blev i forbindelse med undersøgelsen bedt om at vurdere og prioritere forskellige politiske valg, fx valg af CO₂-afgifter eller CO₂-kvoter.

Artiklen ”Designing carbon pricing policies across the globe” af Frikk Nesje, Robert Schmidt og Moritz Drupp er publiceret i tidsskriftet Environmental and Resource Economics.