LO • Landsorganisationen i Danmark

Problematisk finansiering af erhvervs- og iværksætterpakken

Del
Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikales nye erhvervs- og iværksætterpakke vækker mere bekymring end begejstring i LO.

– Først og fremmest er det en glædelig nyhed, at man har fjernet de mest skæve forslag om store skattelettelser. De ville være gået til dem, som allerede handler aktier i den mere velstillede del af befolkningen. Jeg er glad for at se, at man i stedet har lyttet til LO og nu opretter en aktiesparekonto til lønmodtagerne. De har sat et loft, der sikrer, at det bliver nemmere og mere overskueligt at investere i aktier for LO-lønmodtagerne. Det betyder, at de fremover får bedre mulighed for at forrente deres penge. I dag får de ofte ikke en eneste krone i rente på bankkontoen, forklarer LO-formand Lizette Risgaard. 

Det står nu klart, at aftalepartierne ikke længere vil finansiere pakken ved at forringe dagpengene for de nyuddannede ledige. Glæden er dog kortvarig hos LO-formanden, som undrer sig over, at man har valgt at finansiere pakken ved blandt andet at skære på aktiveringsindsatsen.

– Det er godt, at man har droppet de katastrofale besparelser på det ene ben af flexicurity – nemlig dagpengene. Men det er mildest talt problematisk, at det er det andet ben – den aktive arbejdsmarkedspolitik – der skal betale for, at man blandt andet vil sænke afgifterne på sodavand og nødder. Vi ved, at kommunerne har en trængt økonomi, og derfor er det meget optimistisk at forestille sig, at man kan spare næsten en milliard kroner årligt på aktivering af arbejdsløse. Det virker som en rigtig dårlig idé at spare på uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse, når vi står i en situation, hvor stadig flere virksomheder har brug for kvalificerede medarbejdere, siger Lizette Risgaard.

– Det trækker desværre ned i karakteren til mange af de andre udmærkede initiativer, der skal fremme danske virksomheders muligheder for at gribe mulighederne i ny teknologi til gavn for fremtidens danske arbejdspladser. For vi ved, at trygge menneske tør – og utrygge mennesker tøver. Her hjælper det altså ikke, at man sparer på at hjælpe de arbejdsløse tilbage i et godt job – tværtimod, siger LO-formanden.

Kontakt: LO’s pressetelefonen 26 11 97 10.

Information om LO • Landsorganisationen i Danmark

LO • Landsorganisationen i Danmark
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00http://www.lo.dk/

Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye