Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!
Målet for Fagbevægelsens Hovedorganisation er at bidrage til et mere solidarisk og demokratisk samfund til gavn for lønmodtagerne. Et samfund, hvor alle har mulighed for at uddanne sig og opnå gode og sunde job, så man kan forsørge sig selv og sin familie.
Grundpille i velfærdssamfundet
Den nye hovedorganisation skal fortsat arbejde for at udvikle det danske velfærdssamfund, hvor fagbevægelsen udgør en af grundpillerne.
Den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler sig til rette om løn- og arbejdsvilkår, er helt afgørende for den danske succes, hvor en stærk økonomi går hånd i hånd med en høj grad af tryghed.
– Derfor står vi også i den nye hovedorganisation vagt om vores stærke forhandlingssystem, hvor overenskomsterne sikrer lønmodtagerne et ordentligt arbejdsliv og gode lønninger. Den danske arbejdsmarkedsmodel er simpelthen en forudsætning for det velfærdssamfund, vi kender og holder af, siger LO’s formand Lizette Risgaard.
Varetager lønmodtagerens interesser på alle niveauer
Fagbevægelsens Hovedorganisation arbejder for at påvirke de politiske beslutninger og den konkrete lovgivning til gavn for lønmodtagerne og samfundet. Det sker blandt andet gennem aktiv interessevaretagelse, gennem trepartsforhandlinger med regering og arbejdsgivere og via deltagelse i en lang række råd, nævn og udvalg, både internationalt og europæisk samt nationalt, regionalt og lokalt.
– Vi bliver med 1,4 millioner medlemmer lønmodtagernes talerør. Vi kender deres hverdag og deres udfordringer, og vi ved, at der mere end nogensinde er brug for en stærk fagbevægelse, der varetager deres interesser over for politikere og arbejdsgivere, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Den politiske ledelse af Fagbevægelsens Hovedorganisation udgør formand Lizette Risgaard, samt seks næstformænd Bente Sorgenfrey, Arne Grevsen, Ejner K. Holst, Nanna Højlund, Majbrit Berlau og Morten Skov Christiansen.
Kontakt:
Pressekoordinator Anette Bindslev, 23 38 42 14 eller
kommunikationschef i FTF, Flemming Andersen 40 36 88 04.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.
Ny aftale skal gøre beskæftigelsesindsatsen over for ledige enklere23.8.2018 10:28:12 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, S, DF, SF og De Radikale har i dag indgået en fornuftig aftale om en enklere beskæftigelsesindsats. Hermed bliver det lettere for både ledige og medarbejdere at forstå reglerne, og det giver samtidig mere ansvar til a-kasserne.