Danmarks Idrætsforbund

PRM: Nye rekorder i foreningsidrætten

Del
Nye tal fra DGI og Danmarks Idrætsforbunds idrætsforeninger viser en flot fremgang i antallet af medlemmer, hvor seniorerne står bag den største medlemsfremgang, og kvinderne slår nye rekorder.

Medlemstallet i landets idrætsforeninger stiger. Det viser de seneste medlemstal fra DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF). På landsplan er der en fremgang på 26.158 unikke medlemmer, så det samlede medlemstal for de to organisationer nu er på 2.257.014 fordelt på 11.330 foreninger.

Væksten udspringer i høj grad af en positiv udvikling i den fælles satsning ’Bevæg dig for livet’, hvor idrætterne i samarbejdet har en fremgang på 17.759 flere medlemmer. Det er især fitness, tennis, fodbold, kano & kajak, og floorball, der driver den positive udvikling, hvor særligt fodbold og tennis har fået vendt en negativ udvikling til positiv.

”Den markante fremgang viser, hvor vigtig vores Bevæg dig for livet-samarbejde er, og vi er glade for, at idrætsforeningerne står stærkt og tiltrækker flere medlemmer. I Bevæg dig for livet arbejder vi målrettet for, at også klassiske idrætter kan være fleksible motionstilbud, der taler til den travle danskers hverdag. Samtidig er fitness blevet folkeeje og noget, der i høj grad dyrkes på foreningsniveau. Fremgangen er afgørende for at nå målsætningen om at blive den mest idrætsaktive nation i verden,” siger Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI.

Seniorerne rykker igen
Den største medlemsfremgang i 2018 findes i gruppen over 60 år med en samlet fremgang på 20.167 unikke medlemmer. Selvom golf stadig er den idræt med flest seniorer, lader det til, at de ældre nu også finder ind i andre idrætsgrene, hvor der er opstået helt nye tilbud til seniorer, der her får mulighed for at dyrke motion, samtidig med at der er også er plads til socialt samvær.

”Den store stigning i antallet af seniormedlemmer skyldes blandt andet, at idrætsforeningerne formår at fastholde de voksne medlemmer ved at styrke idrætstilbuddene og ikke mindst sætte fokus på det sociale samvær. Det er vores konstante ambition i DGI og DIF, at vi i foreningsidrætten sørger for at have motionstilbud til alle aldre og køn,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.

Kvinder slår nye rekorder
Sidste år kunne DGI og DIF melde om rekord i antallet af kvindelige medlemmer, da man i 2017 havde det højeste antal kvindelige medlemmer i organisationernes historie. Igen i 2018 er der kommet flere kvinder til foreningerne med en samlet stigning på 11.931. Aldersgruppen 60+ tilfører hele 10.099 af de kvindelige medlemmer, og det er derfor her, det største ryk sker.

Det er især gymnastikken, der trækker kvinder til med 2.429 flere medlemmer, det er dog også værd at bemærke, at der efter fem år med tilbagegang blandt kvinder i fodbold, nu sker en fremgang på 1.926 kvindelige medlemmer. Det tyder på, at det øgede fokus, de to organisationer har på at tilbyde travle kvinder fleksible tilbud kombineret med fitness, virker.

Medlemstal
Det samlede medlemstal for DGI og DIF på 2.257.014 unikke medlemmer er renset for, at flere idrætsforeninger/klubber er medlem af begge organisationer.

På www.dif.dk/medlemstal kan du dykke dybere ned i tallene for de to organisationer. På www.dgi.dk/medlemstal kan du se nærmere på DGI’s tal.

Nøgleord

Kontakter

Lau Tofft-JørgensenAnalytiker

Lau Tofft-Jørgensen arbejder med analyser, både i form af dataindhentning, -bearbejdning og – fortolkning. Lau bidrager både til DIF’s egne analyser for specialforbundene samt som sparringspartner på større samarbejder med eksterne samarbejdspartnere.

Tlf:43262049 / 23310220lto@dif.dk

Billeder

Links

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

Kontakt
Charlotte Bach Thomassen, formand DGI, tlf. 30 28 31 95
Niels Nygaard, formand DIF, tlf. 20 73 71 12

Om Bevæg dig for livet
Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. Det er målet i det historiske samarbejde, DGI og DIF har indgået med TrygFonden og Nordea-fonden om opfyldelsen af en ny, ambitiøs vision for dansk idræt. Bevæg dig for livet visionen er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Nyt foreningssamarbejde i Haderslev: Lokale foreninger skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark7.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Haderslev skal Haderslev Fodbold Klub, Team Haderslev KFUM og Haderslev Badminton Klub samarbejde om at udvikle idrætsmiljøerne, således at både børn og unge bliver ved med at være en del af foreningsidrætten op gennem årene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye