Danmarks Idrætsforbund

PRM: Fire af fem kommunalpolitikere vil have mere bevægelse i skolen

Del
Flere foreningssamarbejder og bedre uddannelse af lærere og pædagoger skal sikre mere idræt og bevægelse i folkeskolen.

Folkeskolen ligger i top over de vigtigste emner, når vælgerne 21. november sætter deres kryds i boksen ved kommunalvalget. Og ifølge de opstillede kandidater skal idræt og bevægelse spille en central rolle i skoledagen. Det viser en rundspørge blandt mere end 2000 kandidater foretaget af Danmarks Idrætsforbund (DIF).

79 procent af kandidaterne vil have mere idræt og bevægelse i folkeskolen, og lige så mange ønsker at styrke samarbejdet mellem skolerne og idrætsforeningerne i ’Den Åbne Skole’.

”Vi er glade for, at kommunalpolitikerne har fået øjnene op for effekten af idræt og bevægelse i skolen. Vi ved, at en aktiv skoledag har en positiv indvirkning på både trivsel og indlæring hos eleverne. Vi håber, at politikerne sætter sig sammen med den fælles sag efter valget og lægger en konkret plan for at løfte opgaven, så skolerne kan opfylde målsætningen i reformen og give alle elever sved på panden,” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF.

Folkeskoleloven siger, at eleverne skal have 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, og at skolerne skal samarbejde med det lokale foreningsliv. Flere undersøgelser viser, at der fortsat er mange skoler, der ikke lever op til de målsætninger.

Vigtigt med uddannelse

Undersøgelsen viser også, at to ud af tre politikere er klar til at afsætte flere resurser til at efteruddanne lærerne til mere og bedre bevægelse. Netop efteruddannelse er en afgørende del af DIF’s skoleindsats i Bevæg dig for livet-samarbejdet, der skal gøre flere danskere aktive gennem hele livet.

”Det aktive løft af skolen stiller nye krav til, hvordan lærere og pædagoger planlægger undervisning. Der er et stort potentiale, men det kræver ny inspiration til, hvordan man får det optimale ud af en varieret og aktiv skoledag. To tredjedele af underviserne savner mere viden og konkret inspiration på området. Det er uholdbart, at det er op til ildsjæle blandt lærerne at løfte opgaven. Derfor skal kommunalpolitikerne prioritere uddannelsesløft til underviserne på alle kommunens skoler,” siger Morten Mølholm Hansen.

DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College har i Bevæg dig for livet-samarbejdet siden 2014 efteruddannet mere end 3500 lærere og pædagoger og over 300 skoleledere i idræt og bevægelse. Fra foråret 2018 starter arbejdet for en national udrulning i landets kommuner.

Kandidaternes prioritering af idræt og bevægelse i skolen:

  • 79,3 procent mener, at der bør være mere bevægelse i skolen
  • 80,7 procent mener, at skolerne og idrætsforeningerne bør samarbejde mere
  • 65,3 procent mener, at der skal afsættes flere resurser til kompetenceløft hos lærere med henblik på mere bevægelse

Kontakt:
Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF: 21663774

Michael Fester, analytiker i DIF: 60167197

Kontakter

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

logofrise

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye