PRM: DIF-opbakning til hårde Rusland-sanktioner
26.11.2019 10:58:30 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Rusland har igen manipuleret og snydt. Det er den konklusion, som en uafhængig ekspertkomité under antidopingagenturet WADA er nået frem til. Derfor anbefaler komitéen, at WADA’s bestyrelse på sit næste møde den 9. december vedtager hårde sanktioner mod Rusland.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) opfodrer WADA’s bestyrelse til at følge anbefalingerne og indføre sanktionerne.
”Det er rystende afsløringer, som bekræfter alle vores bange anelser. Ruslands fik en fremstrakt hånd af WADA og en chance for at gøre rent bord. I stedet valgte de at manipulere igen,” siger DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen.
WADA havde krævet, at Rusland i begyndelsen af året skulle sende data fra laboratoriet i Moskva, som skulle sammenlignes med data, som en whistleblower tidligere har leveret. Det har vist sig, at den data, som russerne har sendt, har været manipuleret.
Der er eksempler på, at positive prøveresultater er fjernet, at tidspunkter er lavet om, og at der er plantet fabrikerede beviser for at støtte op om en russisk fortælling om, at whistlebloweren på baggrund af falsk data lavede økonomisk afpresning af russiske atleter.
”Det er nogle uhørt hårde sanktioner, som bliver anbefalet af WADA’s uafhængige ekspertkomité, men jeg synes, at de er på sin plads. Og jeg anbefaler WADA’s bestyrelse at følge anbefalingerne på sit kommende møde i begyndelsen af december,” siger Morten Mølholm og fortsætter:
”Doping er undergravende for sportens troværdighed og fascinationskraft. Derfor skal det også have ekstraordinære hårde konsekvenser, når der bliver snydt og manipuleret i en størrelsesorden, som vi har oplevet i denne sag.”
Anbefalingerne fra WADA’s ekspertkomité er blandt andet:
- at kun russiske atleter, der kan bevise, at de ikke har været en del af dopingprogrammet, må deltage i store idrætsevents.
- at Rusland i de kommende fire år ikke må byde på eller få tildelt store idrætsvents.
- at Rusland skal fratages værtskabet for alle de events, landet skulle afvikle i løbet af de næste fire år – med mindre det af praktiske årsager er umuligt at flytte værtskabet til et andet land.
- at det russiske flag ikke på flages i forbindelse med store idrætsevents i en fireårig periode.
- at russiske regeringsrepræsentanter ikke må vise sig til store idrætsbegivenheder som eksempelvis OL og VM.
- at ingen ledende medlemmer af den russiske olympiske komité i en fireårig periode må deltage ved OL eller ved andre store idrætsevents.
- at det russiske antidopingagentur bliver erklæret non-compliant.
Læs anbefalingerne fra WADA’s ekspertkomité her:
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:43262041 / 23323784lhe@dif.dkMorten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkNiels NygaardFormand
Tlf:43262005 / 20737112nny@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
