Danmarks Idrætsforbund

PRM: Dansk målsætning til vinter-OL

Del
To top seks-placeringer er målet ved vinter-OL set med danske briller.
OL-byen i Gangneung, hvor de danske curlingspillere og speedskatere skal bo. Fotokredit: DIF
OL-byen i Gangneung, hvor de danske curlingspillere og speedskatere skal bo. Fotokredit: DIF

Når 17 danske OL-atleter går ind på det olympiske stadion i sydkoreanske PyeongChang den 9. februar, er det det næststørste danske hold ved et vinter-OL nogensinde.

”Vi stiller med 17 velforberedte danske OL-atleter i PyeongChang, og de individuelle målsætninger er naturligvis vidt forskellige. Skal man sige noget samlet om målsætningerne, så er det, at alle danske atleter skal præstere minimum på det niveau, som kvalificerede dem til vinter-OL,” siger Morten Schram Rodtwitt, der er chef de mission for det danske hold ved vinter-OL og fortsætter:

”De største forventninger har vi til speedskateren Elena Møller Rigas og det mandlige curlinghold. Elena vandt en fornem World Cup-sølvmedalje sidst i 2017 og blev samlet nummer fem i World Cuppen i den nye disciplin mass start. Team Stjerne vandt sølv ved VM i 2016, men kvalificerede sig ikke til VM i 2017 og kom derfor med til vinter-OL på allersidste mandat. Det er vores målsætning, at både Elena Møller Rigas og Team Stjerne ender i top seks.”

Danmarks Idrætsforbund har også store forventninger til skiløberen Christoffer Faarup, der fik sin olympiske debut i Sochi i 2014. I PyeongChang stiller han op i styrtløb, Super-G og kombinationskonkurrencen.

”Ved Christoffer Faarups olympiske debut i Sochi i 2014 var hans bedste resultat en plads som nummer 34 i den kombinerede konkurrence. Siden har han udviklet sig markant og vurderet på baggrund af hans resultater i World Cuppen og ved VM, har Christoffer potentiale til at nå top 20 i minimum en af sine tre starter ved dette vinter-OL. Konkurrencen i alpint skiløb er ekstrem hård, og en placering i top 20 for en dansk skiløber vil være et fantastisk resultat” siger Morten Schram Rodtwitt.”

Team Danmark samarbejder med Dansk Curling Forbund og Dansk Skøjte Union, som har 12 ud af de 17 OL-atleter med i PyeongChang. Team Danmark har derfor særligt fokus på de to curlinghold og de tre speedskatere.

”Vores forventninger er to top seks-placeringer for de Team Danmark-støttede atleter. Her knytter de største forventninger sig til herreholdet i curling, der blev nummer to ved VM i 2016 og viste meget højt topniveau, og til speedskaterne, som også har vist internationalt niveau i 2017,” siger Lone Hansen, administrerende direktør, Team Danmark.

Danske deltagere ved vinter-OL i PyeongChang

  • Curling (mænd): Rasmus Stjerne, Johnny Frederiksen, Mikkel Poulsen, Oliver Dupont og Morten Berg Thomsen
  • Curling (kvinder): Madeleine Dupont, Denise Dupont, Julie Dall Høgh, Mathilde Halse og Lina Knudsen
  • Freestyle (halfpipe ski): Laila Friis-Salling
  • Langrend (30 km skiatlon, 15 km fri og 50 km klassisk): Martin Møller
  • Alpint skiløb: Christoffer Faarup (styrtløb, Super-G og kombinationskonkurrencen), Casper Dyrbye (storslalom og slalom)
  • Speedskating (mass start): Elena Møller Rigas, Stefan Due Schmidt og Viktor Hald Thorup

Yderligere kommentarer:

Morten Schram Rodtwitt, chef de mission for det danske hold til vinter-OL, +4529370916 (dansk mobil) og 01070001045 (sydkoreansk mobil). Morten Rodtwitt er ankommet til PyeongChang og er otte timer foran Danmark.
Lone Hansen, adm. direktør, Team Danmark, 60382527

Kontakter

Billeder

OL-byen i Gangneung, hvor de danske curlingspillere og speedskatere skal bo. Fotokredit: DIF
OL-byen i Gangneung, hvor de danske curlingspillere og speedskatere skal bo. Fotokredit: DIF
Download

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye