Danmarks Idrætsforbund

PRM: Danmark vinder guld ved ungdoms-OL

Del
Stephanie Laura Scurrah Grundsøe vinder guld i 10 m. luftriffel. Det er allerede Danmarks anden medalje ved ungdoms-OL.

Der skulle kun gå 24 timer, fra Danmark vandt den første medalje ved ungdoms-OL, til den medaljehøst blev fordoblet. Stephanie Laura Scurrah Grundsøe vandt nemlig guld i 10 meter luftriffel.

”Jeg er bare mega stolt over og glad for min præstation. Jeg havde egentlig affundet mig med, at jeg ville vinde sølv, så det er helt vildt, at det alligevel blev til en guldmedalje,” siger Stephanie Grundsøe.

I kvalifikationsrunden, hvor man har fem kvarter til at sætte 60 skud så præcist som muligt, kvalificerede skytten sig til finalen som nummer fem.

I finalen har de otte skytter to serier af fire minutter og ti sekunder til at skyde fem skud, hvorefter den samlede score gøres op. Herefter går man over til enkelskud, hvor man har 50 sekunder til at skyde to skud, som lægges oveni den samlede score. Den med lavest point efter hver runde må forlade konkurrencen.

Stephanie Grundsøe holdt hovedet koldt hele vejen i kampen om guldet, hvor hun inden det allersidste skud lå 0,4 point bag konkurrenten fra Indien Mehuli Ghosh. Stephanie trak det længste strå og skød tættest på midten, hvorfor hun kunne løfte armene og riflen i vejret og lade sig tiljuble som guldvinder.

”I den her konkurrence gælder det virkelig om at holde hovedet koldt, og det lykkedes jeg heldigvis med. Da vi skulle skyde det sidste skud, og jeg fik 10,4 point, var jeg egentlig glad for, at jeg havde vundet sølv. Men jeg kiggede alligevel ned på tavlen med et lille håb om, at hun ikke ville skyde et godt skud,” siger Stephanie Grunsøe om de sidste afgørende sekunder af finalen.

Stephanies guldmedalje er den anden danske medalje ved dette ungdoms-OL, som begyndte i går. Her vandt 17-årige Sif Bendix Madsen sølv i triathlon.

De danske atleter ved ungdoms-OL er:

Tazana Mikkel Kamanga-Dyrbak, atletik (200 m.)
Alexander Young, cykling
Jacob Hindsgaul Madsen, cykling
Sofie Heby Pedersen, cykling
Mie Saabye Madsen, cykling
Jonas Winterberg-Poulsen, fægtning
Anne Wennerwald Normann, golf
Nicolai Højgaard, golf
Laura Lyck Artmann Larsen, karate
Thomas Kjelgaard Lolholm Jensen, roning
Stephanie Laura Scurrah Grundsø, skydning (riffel)
Sif Nikoline Bendix Madsen, triatlon

Ungdoms-OL

Ungdoms-OL minder på mange måder om ’de voksnes OL’. Det er en multisportsevent, der foregår over 12 dage med 32 idrætsgrene og 36 discipliner på programmet og med deltagelse af 3.998 atleter fra hele verden.

Når legene åbnes den 6. oktober, så tændes den olympiske ild, som brænder frem til afslutningsceremonien den 18. oktober.

I 2014 vandt Danmark fem medaljer ved ungdoms-OL i Nanjing, mens det blev til tre medaljer ved det første ungdoms-OL i historien i Singapore i 2010.

Yderligere kommentarer:

Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mission for det danske hold i Buenos Aires, mio@dif.dk, mobil: 51559334.

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye