Danmarks Idrætsforbund

PRM: BEVÆGELSEN I FOLKESKOLEN ER GÅET I STÅ

Del
Det går dårligere med at implementere bevægelse i skoledagen i dag end for to år siden. Til gengæld oplever lærerne positive effekter af bevægelse.

De danske skoleelever sidder mere stille i løbet af skoledagen i dag end for to år siden. Det oplever skolelærerne i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet VIVE har foretaget for Undervisningsministeriet. Hvor det i 2025 var 78 procent af lærerne, der inddrog bevægelse og motion i undervisningen mindst én gang om ugen, er det i 2017 74 procent.

Det sker til trods for, at bevægelse og idræt spillede en central rolle i folkeskolereformen fra 2014.

”Det er en ærgerlig udvikling. En mere aktiv og varieret skoledag var et afgørende salgsargument for en længere skoledag. Hvis ikke det lykkes, bliver det svært at holde koncentrationen dagen ud. Og det går ud over både koncentration og trivsel hos eleverne,” siger adm. direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF) Morten Mølholm Hansen.

Eleverne i udskoling og på mellemtrin oplever også lidt mindre fysisk aktivitet i skoledagen end i 2015.

Kvalitet er vigtigt
Når underviserne formår at få pulsen op hos eleverne, viser undersøgelsen til gengæld, at det giver mere læringsparate elever. Det bakkes op af blandt andre Center for Ungdomsstudiers undersøgelse, hvor 69 procent af eleverne oplever at blive mere klar til undervisningen efter fysisk aktivitet.

”Vi kan se, at underviserne oplever en positiv effekt af en mere aktiv skoledag. Det er altså ikke kun kroppen, men også hjernen der har godt af at blive sat i gang i løbet af dagen. Men det kræver kvalitet og variation i bevægelsen for at indfri potentialet. Derfor er det afgørende, at kommunerne prioriterer at efteruddanne både lærere, pædagoger og ledere til en ny og aktiv hverdag i skolen. Kommunalvalget er en oplagt mulighed for at understøtte skolerne og arbejde ambitiøst for en mere varieret skoledag. ” siger Morten Mølholm Hansen.

DIF har sammen med DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College i Bevæg dig for livet-samarbejdet efteruddannet mere end 3500 lærere og pædagoger og over 300 skoleledere i idræt og bevægelse siden folkeskolereformen blev indført. Fra foråret 2018 starter arbejdet for en national udrulning i landets kommuner.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

logofrise

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye