Danmarks Idrætsforbund

PRM: Årets Sportsnavn er Viktor Axelsen

Del
Badmintonspilleren Viktor Axelsen vandt VM-guld i 2017. Nu kan han kalde sig Årets Sportsnavn.

Det har været et hæsblæsende 2017 for badmintonspilleren Viktor Axelsen. Året peakede den 27. august, hvor den blot 23-årige fynbo slog den femdobbelte verdensmester og dobbelte olympiske mester Lin Dan fra Kina i VM-finalen. Tydeligt rørt kunne Viktor Axelsen lade sig hylde som verdensmester i herresingle. Den 6. januar 2018 kunne den nuværende etter på verdensranglisten i herresingle igen lade sig hylde. Denne gang som Årets Sportsnavn, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Jyllands-Posten. Desværre kunne Viktor Axelsen ikke selv være tilstede på scenen i Herning til Sport 2017, da han i øjeblikket deltager i en turnering i Indien. I stedet modtog hans to år yngre søster, Johanne, statuetten og de medfølgende 75.000 kroner af H.K.H. Kronprins Frederik.

DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen, som sidder med i dommerkomitéen for Årets Sportsnavn siger om valget af Viktor Axelsen:

”Vi har haft rigtig mange fornemme danske sportspræstationer i 2017, men Viktor Axelsens bedrifter stikker ud. På trods af vores stolte badmintontraditioner i Danmark, så er det 20 år siden, at vi sidst har haft en dansk verdensmester i herresingle, hvilket understreger det exceptionelle i Viktor VM-titel. At han samtidig kan lukke 2017 med at vinde de prestigefyldte sæsonfinaler og slutte som nummer et på verdensranglisten viser, at han har haft et fantastisk år. Viktor Axelsen er derfor en værdig vinder af det, som jeg i al beskedenhed vil kalde for Danmarks største sportspris, Årets Sportsnavn 2017,” siger Morten Mølholm Hansen.

Udover VM-guldet i skotske Glasgow så vandt Viktor Axelsen i 2017 blandt andet Super Serie-turneringerne i Indien og Japan, sæsonfinalerne i Dubai og EM-guld for mix-hold i Polen. Den unge badmintonspillers sejrs-CV er med andre ord blevet væsentligt længere i 2017, hvor han slutter på en flot førsteplads på verdensranglisten i herresingle.

De to andre nominerede til Årets Sportsnavn 2017 var Caroline Wozniacki for sine sejre i WTA-finalen i Singapore og i Tokyo Open og sejlerne Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen for deres VM-guld i 49’er FX  

DIF har siden 1991 uddelt prisen som Årets Sportsnavn sammen med Jyllands-Posten. Sportsredaktør for Jyllands-Posten, Troels Henriksen, er også fuld af begejstring over Viktor Axelsens 2017.

”Viktor Axelsen har i 2017 efter min vurdering leveret en af de største, danske idrætspræstationer i det seneste årti. Ikke blot blev han verdensmester. Han nåede også toppen af verdensranglisten og vandt sæsonfinalen efter en sejr over Lee Chong Wei, der sammen med Lin Dan har været badmintonsportens største profil over de seneste ti år. Årets Sportsnavn gives således i år ikke for en enkeltstående flot præstation, men for en magtdemonstration set over hele året,” siger Troels Henriksen.

Afgørelsen

Ansvaret for kåringen af Årets Sportsnavn var lagt i hænderne på danskerne via en afstemning på JP.dk og en priskomité bestående af kulturminister Mette Bock, DIF-formand Niels Nygaard, DIF-direktør Morten Mølholm Hansen, Team Danmark-formand Frank Jensen, Team Danmark-direktør Lone Hansen, samt chefredaktør Jacob Nybroe og sportsredaktør Troels Henriksen fra Jyllands-Posten.

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning

Yderligere kommentarer:

Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF, 21663774

Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 61 specialforbund (62 pr. 1/1-2018), ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye