Prisvinder rykkede teltpælene op for at få læreplads
Det er blot en del af begrundelsen for, at Jeanne Piester Christiansen nu får overrakt DI Sydvestjyllands lærlingepris 2021 ved en reception.
Pressen inviteres hermed til at overvære overrækkelsen af prisen onsdag den 15. september kl. 15.00 hos Nordic Waterproofing A/S, Vester Alle 1, Vejen
- For os viste det, at her var en elev, der virkelig ville uddannelsen og virksomheden. At hun så ovenikøbet har vist sig at være superdygtig og på rekordtid har kunnet løse opgaver på egen hånd, det kan man jo kun blive glad af. Jeanne har under læretiden udviklet en unik evne til at sætte sig ind i analysemetoderne, hun arbejder meget effektivt og er meget præcis. Hun har virkelig analytisk snilde, siger Nanna Drost Clausen, Nordic Waterproofing A/S.
Også under Covid-19 har Jeanne ydet en ekstraordinær indsats, da hun på eget initiativ har valgt at isolere sig i sin fritid, for ikke at risikere at blive ramt af Covid-19 og efterfølgende komme til at smitte kollegerne på virksomheden. Det har betydet, at sociale aktiviteter med venner og familie har været sat på standby.
-Som næstformand for DI Sydvestjylland og den lokale repræsentant for DI i Vejen er jeg ekstra glad for, at vi med valget af Jeanne har fundet en rigtig rollemodel. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet, siger næstformand i DI Sydvestjylland adm. direktør Carsten Jespersen, KE Fibertec A/S.
-Jeanne har med sin varme og vindende personlighed skabt et godt forhold til kollegerne i hele virksomheden. Hun er vellidt og anerkendes for sin arbejdsindsats, men skaber også en utrolig god og positiv energi i hele afdelingen for den hun er, siger Nanna Drost Clausen.
På det faglige område har Jeanne afsluttet praktikforløbet med 2 flotte 10-tal både for hendes skriftlige praktikprøve samt hendes afslutningsprojekt, der handlende om udvikling af en grønnere overfladebelægning, der kan indgå i produktionen af tagpap.
-Det er utroligt vigtigt, at vi får uddannet flere elever og lærlinge her i vores område. Ikke mindst på det tekniske og naturvidenskabelige område er der nogle fantastiske muligheder. Jeannes udnævnelse til årets lærling er derfor en god reminder til andre unge om at kigge denne vej, siger Carsten Jespersen, DI Sydvestjylland.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Nanna Drost Clausen, Nordic Waterproofing A/S, 4064 5616, eller hos chefkonsulent Johan H. Pedersen, DI, tlf. 4084 3207, e-mail: jhp@di.dk
Information om DI Sydvestjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Esbjerg29.10.2025 10:21:34 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Esbjerg. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Varde28.10.2025 12:00:17 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Varde. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
Ny ledelse i DI Sydvestjylland30.9.2025 08:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Efter tolv år som bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, har koncerndirektør Jesper Toft Mathiasen fra Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg valgt at bruge sine kræfter i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor han tidligere på året blev valgt som næstformand, samt i DI’s hovedbestyrelse, hvor han har været hovedbestyrelsesmedlem de seneste fem år. Jesper Toft Mathiasen forbliver dog menigt medlem af bestyrelsen i DI Sydvestjylland.
Kommunerne i Sydvestjylland er Danmarks mest erhvervsvenlige4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Sydvestjylland er de mest erhvervsvenlige i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største erhvervsorganisation DI ganske tydeligt.
DI: Vejen er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen Kommune er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det viser DI’s helt nye undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt alle kommuner i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
