Peugeot Danmark

Prisvindende ny PEUGEOT PARTNER Van introduceres med frapris på 99.990 kr. ekskl. moms

Del
Den nye PEUGEOT PARTNER Van er netop blevet valgt til International Van of the Year 2019 på den internationale transportmesse i Hannover. Sammen med søsterbilerne fra Groupe PSA vandt den overbevisende med 127 point foran den nærmeste konkurrent Mercedes Sprinter, der fik 92 point. De danske Peugeot-forhandlere fejrer titlen ved allerede denne uge at åbne op for bestillinger af den nye PEUGEOT PARTNER Van.

Det er femte gang PEUGEOT vinder International Van of the Year, siden prisen blev skabt i 1992. Jarlath Sweeney, som er formand for IVOTY-juryen forklarer baggrunden for juryens valg: ”Det nye line-up hos Groupe PSA er en af de vigtigste udviklinger i det lille van-segment i flere år. Det fælles projekt bestående af PEUGEOT PARTNER Van, Citroën Berlingo Van, Opel Combo og Vauxhall Combo er fremtidssikret og udstyret med en lang række teknologiske features, som både hjælper føreren og sikrer økonomiske fordele til ejeren eller den flådeansvarlige”.

Eksempler på teknologiske features, som imponerede IVOTY-juryen er bl.a. Overload Indicator og Surround Rear Vision, der forhindrer blinde vinkler. Herudover blev de støjsvage og behagelige køreegenskaber fremhævet og ikke mindst muligheden for at få varebilen i to forskellige længder.

Det danske jurymedlem Carsten Teiner siger om vinderen: ”Man har virkelig formået at give de fire mærker forskellig DNA, hvilket er imponerende. Og man er lykkedes med at bevare forgængerens varerum og faktisk styrke det, så det kan laste mere vægt. Herudover kører de rigtigt godt.”

PEUGEOT PARTNER skiller sig ud ved at være den første varebil, der er udstyret med PEUGEOT i-Cockpit, som på én gang tilbyder et indbydende design og samtidig en intuitiv kørselsoplevelse for føreren.

Den nye PEUGEOT PARTNER Van på det danske marked

I netop samme uge, hvor PEUGEOT PARTNER Van kan fejre IVOTY-titlen, åbner de danske Peugeot-forhandlere op for, at man allerede nu kan ordre et begrænset udvalg af den nye varebil – og således løftes sløret for startprisen på den nye PARTNER Van: 99.990 kr. ekskl. moms for indstigningsmodellen PARTNER Zap med 1.5 BlueHDi 100 hk, mens leasingprisen ligger på en frapris på 1.245 kr. pr. måned ekskl. moms ved en førstegangsydelse på 9.995 kr. Perioden er 60.000 måneder og 15.000 km pr. år.

PARTNER Van vil sætte helt nye standarder for sikkerhedsudstyr i sin klasse, idet automatisk nødbremse, aktiv vejbaneassistent og 6 airbags vil være standard på udstyrsniveauerne Plus, Grip og Ultimate. Ultimate-versionerne er som navnet antyder spækket med udstyr, herunder Surround Rear Vision som standard.

Prisen som International Van of the Year 2019 er en vigtig blåstempling og en fantastisk start for den nye PEUGEOT PARTNER Van. Det er en anerkendelse af de mange kræfter, der er lagt i projektet, som spiller en vigtig rolle for Groupe PSAs ambitioner om at konsolidere sin position på det internationale varebilsmarked. Den er også af stor betydning for Peugeot på det danske marked, hvor ambitionerne for varebilssalget i 2019 er at nå samme markedsandel som salget af personbiler: 10 %.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Den nye PEUGEOT PARTNER Van er netop valgt til International Van of The Year 2019. Pris i Danmark fra 99.990 kr.
Den nye PEUGEOT PARTNER Van er netop valgt til International Van of The Year 2019. Pris i Danmark fra 99.990 kr.
Download
Download
Download

Vedhæftede filer

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye