Priserne på energi eksploderer, og det skal aftale understøtte
23.9.2022 09:59:03 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Den nye aftale om indefrysningsordningen gør det muligt for kunder at bede om indefrysning af en del af betalingen, som derefter kan betales tilbage ved en afdragsordning. Dansk Fjernvarme anerkender det store behov, der er for at understøtte de kunder, der bliver hårdest ramt af de høje energipriser.
- Fjernvarmen har langt hen ad vejen vist sig robust ved at have flere energikilder til at producere varme. Langt de fleste fjernvarmeforbrugere i Danmark kan forvente uændrede priser eller beskedne prisstigninger den kommende vinter i forhold til nu. Der er dog enkelte selskaber, der har store udfordringer, da de har været bundet til at bruge gas eller har baseret sig på store mængder el, der også er steget kraftigt i pris. Disse selskaber og deres forbrugere kræver en målrettet indsats, og derfor tager vi også imod den håndsrækning, som de politiske partier nu er blevet om, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Aftalen om indefrysningsordningen lægger op til, at forbrugere med direkte kundeforhold til deres fjernvarmeselskab kan gøre brug af ordningen. De forbrugere, som er kunder gennem boligforeninger eller udlejningsejendomme kan, ifølge den politiske aftale, indtræde i ordningen som et samlet kundeforhold.
Fjernvarmen går konstruktivt til opgaven
El-, gas- og fjernvarmesektorerne er tre vidt forskellige størrelser og rammes vidt forskelligt af de høje energipriser. Og ikke mindst det faktum, at hvor alle gaskunder og alle elkunder er ramt af samme høje prisstigninger, så er situationen for fjernvarmeselskaberne anderledes, hvor det er nogle få og ofte mindre selskaber, der står med den største udfordring. Det anerkender de politiske partier også i aftalen.
- I Dansk Fjernvarme er vi glade for, at forligspartnerne har anerkendt den udfordring, der ligger ved at indføre ordningen i fjernvarmesektoren. Vi går konstruktivt til opgaven med at hjælpe vores forbrugere igennem krisen. Der ligger en række udfordringer, som vi skal have håndteret, ikke mindst i forhold til at kunne håndtere fakturering og bogføring og efterfølgende opkrævning af det indefrosne beløb, siger Kim Mortensen og slutter:
- Politikere og myndigheder beder jo på denne måde fjernvarmeselskaberne om at agere bank eller kreditvirksomhed, og det er ikke en opgave de tidligere har påtaget sig. Vi havde hellere set, at staten eller bankerne havde taget denne opgave på sig – men sådan skulle det altså ikke være, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der til gengæld har en forventning om at staten er med til at dække omkostningerne til denne ekstra administration, der jo i sagens natur ikke kan væltes over på de allerede hårdt belastede varmeforbrugere.
Ifølge aftalen lægger aftaleparterne op til, at indefrysningsordningen vil gælde for fjernvarmekunder med en pris pr. kWh på 1,44 kroner, svarende til en årlig varmepris på 26.000 kroner. Indefrysningsordningen vil således gælde for den del af regningen der overstiger 26.000 kr.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Flot, grøn håndsrækning til boligejerne19.6.2026 09:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Tillykke til regeringen – og vores nye klima- energi- og forsyningsminister3.6.2026 11:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme ønsker det nye ministerhold tillykke, og i særdeleshed til ny klima- energi- og forsyningsminister Samira Nawa, som kommer med et indgående kendskab til energisektoren og ikke mindst til fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme: Velkommen til et flot og grønt regeringsgrundlag2.6.2026 16:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har endelig fået en ny regering, der har sat en ny grøn retning. Dansk Fjernvarme glæder sig over de grønne ambitioner, enigheden om at udfase fossil energi og fokus på at håndtere udfordringerne i elnettet
Manglende kapacitet i elnettet kræver politisk handling27.5.2026 15:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Knapheden i elnettet er blevet skærpet, og det får Energinet til at indføre en forlænget pause for tilslutninger til transmissionsnettet. Fjernvarmesektoren er en af de største elforbrugende sektorer, og ambitionerne om øget elektrificering afhænger af, at der bliver sat en ny politisk retning for det danske elnet, mener Dansk Fjernvarme.
Ærgerlig afslutning: Kun en aktør modtager tilskud til CCS5.5.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har offentliggjort resultatet af CCS-puljen, hvor der kun er indgået kontrakt med en enkelt byder på årlig fangst og lagring af 1,25 mio. ton CO2. Et skuffende resultat, som bør evalueres grundigt, mener Dansk Fjernvarme, hvor ønske og ambitioner for CCS i branchen er langt større end udfaldet af puljen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

