Prestigefyldt pris uddeles til DM-ugen
10.6.2022 15:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Sport i stor stil, fest og farver samt kåringer af over 180 danske mestre fordelt på 52 idrætsgrene. DM-ugen i Aalborg, der finder sted 23.-26. juni, bliver en dansk idrætsfest uden sidestykke. Læg derudover til, at en af Danmarks mest prestigefyldte idrætspriser skal uddeles, idet kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen kommer til DM-ugen i Aalborg for at uddele Kulturministerens Idrætspris.
Prisuddelingen kommer til at foregå fredag 24.6 kl. 15.00 ved DM-ugens hovedscene og ’centre court’ på Honnørkajen i Aalborg.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
”Idræts- og foreningslivet fylder meget i mange danskeres hverdag. Den mangfoldighed smitter også af på Kulturministerens Idrætspris, hvor årets nominerede på hver sin måde har sat et markant aftryk på idrætten og rykket på grænserne for, hvad idrætten kan. Jeg ser meget frem til at uddele prisen til DM-ugen i Aalborg, som bliver en stor folkefest og kommer til at rumme alt det, som idrætten gør allerbedst".
DIF’s formand, Hans Natorp, er glad, for, at kulturministeren bakker op om det kæmpe sportsevent, ved at offentliggøre vinderen af den prestigefyldte idrætspris netop ved DM-ugen.
”Vi er stolte over, at kulturministeren har valgt DM-ugen som ramme for uddelingen af Kulturministerens Idrætspris. Omgivelserne bliver perfekte med Limfjorden som bagtæppe, Danmarks dygtigste atleter inden for et væld af sportsgrene og forhåbentligt masser af glade tilskuere,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.
DM-ugen er et nyt og stort sportsevent, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund med Aalborg som værtsby.
”I Aalborg er vi helt vildt begejstrede for, at vi sammen med Danmarks Idrætsforbund har fået udviklet den første DM-uge. Kulturministeriet topper nu glæden ved at uddele en af Danmarks mest prestigefyldte idrætspriser her i Aalborg på samme tid. Det glæder mig enormt meget, for vi kan ikke hylde sportsheltene nok både inden for de store folkekendte sportsgrene og også de mere nicheprægede,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen.
De nominerede til Kulturministerens Idrætspris er:
OL-guldvinderen i sejlsport Anne-Marie Rindom, håndboldprojektet LykkeLiga,
Play the Game-direktør Jens Sejer Andersen, og herrelandsholdet i fodbold
FACTS OM DM-ugen
DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 28 specialforbund fordelt på 52 sportsgrene med flere end 100 discipliner. Over 180 medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles den 23.-26. juni, 2022.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og værtsbyen Aalborg, der danner rammen om historiens første DM-uge.
Yderligere info:
Hans Natorp, formand i DIF, mobil 31 44 40 15
Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune – via presseansvarlig Line Christensen, 25 20 16 20
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:24411213jaa@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
