Presseinvitation: Veteraner og folketingspolitikere ramler sammen i kørestolsrugby
30.8.2019 12:05:04 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Den 4. september – dagen før ’Flagdagen for Danmarks udsendte’ – sættes der fokus på gevinsterne ved idræt, fællesskab og holdånd ved et unikt kørestolsrugbyarrangement på Christiansborg.
Her er en række fysisk og psykisk skadede veteraner fra DIF Soldaterprojekt samt en gruppe sårede politifolk fra organisationen The Thin Blue Line blevet udfordret af to hold (et rødt og et blåt) fra Folketinget. I kørestolsrugbybraget vil man således kunne opleve blandt andre Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF), Troels Lund Poulsen (V), Alex Vanopslagh (LA) og Pernille Vermund (NB), som alle vil kæmpe mod veteranerne i den stærkt underholdende sportsgren kørestolsrugby.
Pressen er velkommen ved arrangementet, som finder sted ved Bertel Thorvaldsens Plads (pladsen ved Christiansborg/Thorvaldsens Museum) onsdag den 4.september kl. 16.00.
Tilmelding sker til: Jacob Bech Andersen, DIF Kommunikation, 24 41 12 13, jaa@dif.dk.
I spidsen for veteranholdet fra DIF Soldaterprojekt står den nykårede EM-sølvvinder i kørestolsrugby Mark Peters.
”Vi glæder os helt vildt til at give den gas inde på Christiansborg. Idræt er godt, sundt og sjovt, lige meget hvilke udfordringer man har, og for os skadede veteraner kan sport og fællesskaber være afgørende i kampen for at få et bedre liv,” siger Mark Peters.
Det er politisk leder af Radikale Venstre, Morten Østergaard, der har taget initiativ til arrangementet, efter han har mødt flere af veteranerne fra DIF Soldaterprojekt på Folkemødet på Bornholm.
”Idræt til veteraner har hjulpet en masse hjemvendte soldater. Og der er stadig alt for mange, der ikke får den hjælp, som de har brug for. Det vil jeg og Radikale Venstre gerne være med til at ændre. Vores veteraner har vi alle på tværs af Folketinget ansvar for, uanset hvem man er, og hvad man mener. Derfor har jeg sat mig i spidsen for at samle alle partierne til en rask turnering i kørestolsrugby - og jeg glæder mig til at kæmpe for sagen,” siger Morten Østergaard.
De fire hold i turneringen:
Politikere, rødt hold:
Morten Østergaard (R), politisk leder
Pia Olsen-Dyhr (SF), partiformand
Eva Flyvholm (EL), forsvarsordfører
Rasmus Nordquist (Å), finansordfører
Teamcoach: Henrik Dam Kristensen (S), formand for Folketinget
Politikere, blåt hold:
Troels Lund Poulsen (V), finansordfører Alex Vanopslagh (LA), partileder
Pernille Vermund (NB), partiformand
René Christensen (DF), finansordfører
Rasmus Jarlov (K), forsvarsordfører
Teamcoach: Claus Hjort Frederiksen (V), tidl. forsvarsminister
Veteranerne (DIF soldaterprojekt):
Mark Peters, udsendt med hold 1, 2 & 8 i Afghanistan, hold 7 i Kosovo og hold 2 i Irak. Fysisk skadet ved udsendelse. Nykåret EM-sølvvinder i kørestolsrugby og udtaget til PL i Tokyo 2020)
Jonas Hjorth Andersen, udsendt med hold 9 i Afghanistan. PTSD-skadet ved udsendelse. Kenneth Henriksen, udsendt med hold 7 i Irak. PTSD-skadet ved udsendelse.
Michael Willadsen, udsendt med hold 4 & 7 i Afghanistan, PTSD-skadet ved udsendelse.
Henrik Morgen, udsendt med hold 13 i Afghanistan. Fysisk skadet ved udsendelse.
Jakob Andersen, udsendt med hold 1 i Irak. PTSD-skadet ved udsendelse. Teamcoach: Andreas Carlsen (konsulent i DIF Soldaterprojekt)
Politiet (Thin Blue Line):
Nicholas Ranfelt
Helle Schmidt
Martin Magnussen
Thorbjørn Nielsen
Ole Madsen
6. Spiller tilgår
Teamcoach: Tilgår
Facts:
- Danmarks Idrætsforbund har siden 2011 forsøgt at hjælpe en række af landets hjemvendte skadede veteraner via DIF Soldaterprojekt. Over 400 psykisk og fysisk skadede veteraner har været en del af DIF Soldaterprojekt.
- Projektet har som målsætning at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og fællesskaber.
- Projektet DIF Soldaterprojekt er finansieret i samarbejde mellem DIF og Forsvarsministeriet og løber foreløbigt frem til 31. december 2019.
- I en fremtidig forankring af DIF Soldaterprojekt ligger der et ekstra fokus på de særligt udsatte psykisk skadede veteraner.
- Læs mere på difsoldaterprojekt.dk
Kontaktinfo:
Jacob Bech Andersen, konsulent i DIF Kommunikation, 24 41 12 13, jaa@dif.dk
Eva Tingkær, pressechef i Radikale Venstre, 61 62 40 26, eva.tingkaer@ft.dk
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF afslører de nominerede til Årets Specialforbund5.5.2026 14:09:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er spænding frem til sidste stemme er talt op, når afgørelsen falder på lørdag den 9. maj til DIF’s årsmøde. De 63 specialforbund i DIF stemmer om, hvem der løber med æren som Årets Specialforbund og de 100.000 kr.
Presseinvitation: 40 virksomheder møder FGU-elever i Svendborg1.5.2026 11:10:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan flere unge fra FGU få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet? Og hvordan kan lokale virksomheder få øjnene op for de kompetencer og potentialer, de unge bringer med sig?
Presseinvitation til DIF’s årsmøde 202630.4.2026 09:37:11 CEST | Presseinvitation
DIF’s årsmøde 2026 afvikles lørdag den 9. maj i Idrættens Hus. Pressen er velkommen.
Nyt studie: Flere voksne er aktive i idrætsforeninger28.4.2026 12:00:06 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af 200.000 danskeres motionsvaner viser, at flere er aktive i idrætsforeningerne. Samtidig er der et større ønske om fleksibilitet blandt særligt de unge.
DIF: TAK TIL EN AF DE STØRSTE15.4.2026 10:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Med Viktor Axelsens karrierestop er det farvel til et af de største danske idrætsnavne gennem tiderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

