Lev Uden Vold

Presseinvitation til konference: Hvordan hjælper vi voldsudøverne?

Del
Skal vi volden i samfundet til livs, så er vi nødt til hjælpe de personer, der udøver den, med at give slip på deres voldelige adfærd. Det gør vi desværre ikke godt nok i dag. Lev Uden Vold vil med en konference den 8. september på Nationalmuseet i København tage debatten om, hvordan vi kan gøre det bedre. Journalister og medier er velkomne.

Alt for mange danskere bliver hvert år udsat for vold i en nær relation. Omkring 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold. Kigger vi på psykisk partnervold, er tallene dobbelt så høje.

De høje tal skal ned. Vold i nære relationer har både store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Og alle fortjener et liv uden vold.

Vi skal selvfølgelig hjælpe, de mennesker, som volden går udover. De fortjener al vores hjælp og støtte. Men skal vi volden til livs, er vi nødt til også at hjælpe de personer, der udøver den. Ellers vil volden fortsætte – og i værste fald eskalere.

Desværre får kun få personer i dag specialiseret hjælp og rådgivning til at bryde fri af volden og slippe den voldelige adfærd. Der er for få muligheder med for lange ventelister. Hos Dialog mod Vold, der hjælper voldsudøvere med at ændre deres adfærd, så de ikke tyer til vold, er der omkring et års ventetid på at komme i behandling. Hos Lev Uden Volds telefoniske rådgivning til voldsudøvere er ventetiden omkring tre måneder.

Med en konference 8. september vil Lev Uden Vold tage fat i den svære diskussion, om hvordan vi kan gøre det bedre. Det hele foregår på Nationalmuseet fra kl. 13-16.

Konferencen er udsolgt med 180 deltagere, men journalister er velkomne til at deltage.

Det kan du opleve

  • Videotale fra social- og ældreminister Astrid Krag 
  • Direktør i Alternativ Til Vold i Norge Marius Råkil, der har mere end 25 års erfaring med at behandle udøvere af vold i nære relationer
  • Inspirationsoplæg fra Dialog mod Vold, Lev Uden Vold og Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Københavns Kommune
  • Politisk debat med Pernille Skipper (Enhedslisten), Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti), Lars Aslan Rasmussen (Socialdemokratiet), Astrid Carøe (SF) og Samira Nawa (Radikale Venstre)

Læs mere her: https://levudenvold.dk/aktuelt/arrangementer/konference-skal-vi-stoppe-volden-ma-vi-hjaelpe-dem-der-udover-den/

Kontakt presse- og kommunikationschef for tilmelding / yderligere info: 3149 4441 / al@levudenvold.dk. Vi kan hjælpe med kontakt til personer, der har udøvet vold og været i behandling hos Lev Uden Vold.

Social- og ældreminister Astrid Krag deltager på dagen med en videotale. Interview med ministeren om emnet kan aftales gennem presse- og kommunikationschef i Social- og Ældreministeriet Morten Mærsk: 30 50 31 52 / morm@sm.dk.

Billeder

Information om Lev Uden Vold

Lev Uden Vold
Lev Uden Vold
H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv
1553 København V

3151 4441https://levudenvold.dk/

Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, der oplever vold i nære relationer. Det vil vi gøre med konkrete tilbud til voldtægtsofre, voldsudsatte og voldsudøvere, mere viden på området, øget opmærksomhed og mere debat i samfundet.

Målet er, at ingen mennesker i Danmark skal udsættes for vold i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Lev Uden Vold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lev Uden Vold

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye