Presseinvitation: Prisoverrækkelse Årets Landsby 2021
29.9.2021 09:28:57 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Jazzband, taler og trylleri. Der er mange forskellige ting på programmet, når landsbyen Stjær lørdag d. 2. oktober får det endelige bevis på, at de er Årets Landsby 2021. Derfor inviteres pressen med til fest og fejring af landsbyen, der er gået langt i den grønne omstilling.
Kl. 12 – 13: Tryllekunst og lirekassemand
Kl. 13:10 begynder det ceremonielle program ved velkomsttale v. Carsten Marvig og derefter følger Stjærsangen og Karsten Holm musik.
Herefter er talerrækken:
- Tale v. formanden for bedømmelseskomitéen, Carsten Hansen.
- Overrækkelse af pris og tale v. Michael Demsitz, Forenet Kredit
- Overrækkelse af Årets Landsby 2021 – stenen v. Steen Kjær på vegne af Landsforeningen Landsbyer i Danmark
- Tale ved formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Tale ved ildsjæl og afsender af ansøgning til Årets Landsby, Helene Simoni Thorup.
- Fra ca. kl. 14 er der kaffebord og jazz.
Pressen bedes tilmelde sig via kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, Cecilie Davidsen Høj på cdh@landdistrikterne.dk eller tlf. 5385 0124.
Om årets tema og vinderlandsbyen
I år ledte dommerkomitéen efter Den nytænkende landsby, der kunne vise vejen for udvikling i landsbyer landet over. I finalen var Stjær i Skanderborg Kommune, Skovsgård i Jammerbugt Kommune og klyngesamarbejdet på halvøen Broagerland i Sønderborg Kommune, der undervejs imponerede dommerkomitéen med hver deres udviklingsproces i en tid, hvor coronakrisen risikerede at sætte en stopper for landsbyudviklingen.
Stjær gjorde sig bemærket overfor dommerne i form af særligt deres grønne handleplaner, som, dommerne vurderer, har stor kopiérbarhed. Derudover faldt dommerne for borgernes store initiativrigdom, som ikke lod sig skæmme af coronanedlukning, men derudover har udfoldet sig på kreativ vis.
Vil du læse mere om Stjær og de tiltag, der sikrede landsbyen titlen som Årets Landsby 2021, kan du gøre det her.
Fakta: Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 25. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Hvert år uddeles prisen Årets Landsby inden for et selvstændigt tema. I år hædrer prisen ’Den nytænkende landsby’, som har formået at omsætte coronakrisen til positive muligheder for sine indbyggere.
Sidste års tema var “ Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?”, og vinderen var landsbyen Haastrup på Sydfyn. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Torup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner og øen Fejø.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

