Presseinvitation: Landsbyer og erhvervsminister samles til topmøde
11.10.2019 11:53:39 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til at overvære, når Landdistrikternes Fællesråd afholder Landsbytopmøde 2019 tirsdag den 15. oktober i Vestervig, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) deltager og holder et oplæg om regeringens landdistriktspolitik.
Overskriften for landsbytopmødet lyder: Hvordan kan flere landsbyer blive levedygtige? Udover erhvervsministerens oplæg, vil formanden for Udvalget for levedygtige landsbyer Jens Kr. A. Møller, direktør for DLR Kredit, redegøre for de 17 anbefalinger, udvalget overleverede til den daværende regering.
Derudover kommer Tove Hjort Jensen, formand, Ørsted Kro’s venner og Dag Kristiansen, formand, Ørsted Kro A/S og fortæller om deres medvirken i TV2-dokumentaren ”Ørsted – landsbyen, der ikke ville dø”. Der vil også være to perspektiver på, hvordan landsbyerne bevæger sig fra afvikling til udvikling, fortalt af Tyge Mortensen, leder, Landsbyhøjskolen og Keld Jensen, formand, Vestervig Håndværker- & Borgerforening.
Food Organisation of Denmark, som er en non-profit organisation der arbejder for at udvikle Danmark som madland, står for aftensmaden til topmødets deltagere. Det er Nicolas Min Jørgensen, der har været medlem af det danske kokkelandshold siden 2012 og tidligere køkkenchef på restaurant Substans i Aarhus, som tilbereder maden.
Pressen er velkommen til at deltage i landsbytopmødet, der bliver afholdt fra 17.30 – 20.30 i Aktivitetscenter Vestervig-Agger.
Læs det fulde program her
Fakta Landsbytopmøde i Vestervig:
Tid: Tirsdag den 15. oktober 2019 kl. 17.30 – 20.30. Sted: Aktivitetscenter Vestervig-Agger, Teglgårdsvej 5, 7770 Vestervig.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71708249, mail nja@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum