Presseinvitation: Indvielse af Børnehuset Svanen

Hjørring Kommune inviterer børnene i børnehuset, deres forældre, personale, Hjørring Byråd og rådgivere til indvielse. Medier er velkomne til at deltage:
Torsdag den 27. april 2023 kl. 13.30 på Palleskær Engvej 5 i Hjørring.
Der er allerede sagt goddag og farvel mange morgener og eftermiddage, tegnet tegninger, lavet perleplader, sunget sange og mange andre aktiviteter, for børnene tog huset i brug i oktober måned 2022.
- Jeg glæder mig over, at børnene er flyttet ind i et fantastisk nyt hus, der giver optimale muligheder for leg, udvikling og læring, og jeg er sikker på, at både børn og voksne får mange gode oplevelser her i huset. De fysiske rammer åbner for, at børnene kan indgå i både små og store fællesskaber, hvor vi kan bevare det nære og trygge for børnene, og samtidig ved at samarbejde på tværs i huset kan vi skabe noget større sammen, siger Gry Bruun Nielsen, formanden for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget.
Børn fra tre tidligere daginstitutioner og en afdeling med specielbørnehave er flyttet ind i det nye børnehus og har skabt et nyt stort børnehus. For at sikre overskuelighed for børn, forældre og personale er huset bygget med afsæt i tanken om ’det små i det store’ med overskuelige rum og mulighed for, at børnene kan lære og lege uforstyrret i mindre grupper – både inde og ude på legepladsen.
Program for indvielsen
13.30 Velkomst ved Gry Bruun Nielsen, formand for Børne-, Fritids- og
Undervisningsudvalget
13.40 Tale ved Mark Krebs, Bjerg Arkitektur
13.45 Sjov og musikalsk underholdning med sanger Michael Bach
14.30 Forfriskning og mulighed for at komme indenfor og se de flotte nye rammer
Fakta:
Børnehuset er tegnet af Bjerg Arkitektur og danner ramme om en hverdag for op til 30 vuggestuebørn, to børnehaveafdelinger med plads til 70 børn i hver afdeling og en specialbørnehave for op til 15 børn.
Børnehuset på 2000 m² er opført med stort fokus på bæredygtighed, genbrug og De 17 Verdensmål, og byggeriet er certificeret til DGNB Guld og Den Frivillige Bæredygtighedsklasse. Disse elementer kommer især til udtryk i valg af materialer til byggeriet.
Tirsdag den 20. april 2021 tog Hjørring Kommune første spadestik til den nye daginstitution. De første børn kunne tage huset i brug i oktober 2022.
Kontakter
Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen (B), 41 93 77 51
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.
Grøn Trepart: Omlægningsplanen på plads i landets nordligste trepart31.10.2025 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et godt og konstruktivt samarbejde kan den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak nu sætte punktum for sit arbejde med den første version af omlægningsplanen.
Budgetforlig 2026-2029: Ansvarlighed – og fokus på frivillighed og fællesskaber22.9.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Hjørring Kommunes byråd er blevet enige om et ansvarligt budget for perioden 2026-2029.
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

