Presseinvitation: Forsvarsministeren træner med veteraner
Gennem de seneste ni år har DIF Soldaterprojekt hjulpet psykisk og fysisk skadede veteraner til et bedre liv via idræt, fællesskaber og ikke mindst fysisk aktivitet i trygge omgivelser.
Resultaterne i DIF Soldaterprojekt har været overbevisende, og senest viser en evaluering af projektet, at DIF Soldaterprojekt har fået et stort flertal af de deltagende skadede veteraner til at opnå større livslyst og et lysere syn på fremtiden.
DIF Soldaterprojekt har placeret 35 såkaldte safe zones landet over, hvor psykisk og fysisk skadede veteraner i trygge rammer kan dyrke forskellige idrætsgrene sammen i et stærkt forankret fællesskab med lokale instruktører.
Tirsdag den 18. august kl. 13.00-14.00 besøger forsvarsminister Trine Bramsen et safe zone-tilbud under DIF Soldaterprojekt på Ryes Kasserne, Treldevej 110, 7000 Fredericia. Her skal Trine Bramsen træne funktionel træning med en gruppe sårede veteraner fra Trekantsområdet. Pressen er velkommen.
Der vil være mulighed for interviews med både forsvarsministeren, DIF’s formand, Niels Nygaard og flere af de deltagende sårede veteraner.
TILMELDING ER NØDVENDIG
Meld navn og fødselsdato (da arrangementet foregår i et kassernemiljø) til Jacob Bech Andersen i DIF Kommunikation på jaa@dif.dk eller 24 41 12 13 inden mandag den 17. august kl. 16.00.
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
Tlf:43262029 / 24411213jaa@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Tredobbelt OL-medaljevinder udtaget til legene i Paris21.4.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Olympiske Komité har udtaget Emma Aastrand Jørgensen til OL i Paris til sommer. Kajakroerne vandt sølv i Rio og to gange bronze i Tokyo og er dermed en af Danmarks mest vindende OL-atleter.
Cykelrytter Martin Heggelund skal til PL20.4.2024 15:09:25 CEST | Pressemeddelelse
Parasport Danmark og DIF har udtaget 41-årige Martin Heggelund fra Roskilde til de Paralympiske Lege i Paris, hvor han skal køre linjeløb og enkeltstart.
Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.
DIF get2port vinder stor EU ligestillingspris16.4.2024 19:51:47 CEST | Pressemeddelelse
I 53 udsatte boligområder har DIF get2sport fået piger til at strømme til foreningsidrætten. Succesen er nu blevet belønnet med en stor ligestillingspris i EU-regi.
Syv svømmere klar til OL16.4.2024 11:09:39 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu sat navn på de syv danske svømmere, der skal med til OL. Det er en blanding af rutinerede kræfter og OL-debutanter, som skal repræsentere Danmark ved legene i Paris til sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum