Den 14. oktober går folkeelever over hele landet for første gang til stemmeurnerne for at sætte et kryds ved et valg. Inden krydset skal sættes, skal der afvikles over 400 debatter på folkeskoler over hele landet.

Debatterne tager udgangspunkt i en række forudbestemte mærkesager, som eleverne har arbejde med de foregående to uger af Skolevalget. Gennem debat og dialog skal de blive klogere på, hvad de enkelte partier mener om mærkesagerne.

Debatterne er arrangeret af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Paneldeltagerne er medlemmer fra ungdomspartierne.

I kan finde en liste med skoler, der afholder debatter her. Hvis I ønsker at komme ud til en debat, så skal I selv kontakte skolerne.

Kort om Skolevalg

• Skolevalget blev for første gang udskrevet og afholdt i 2015. Formålet med det er at øge danske unges demokratiske engagement og deltagelse i folkestyret.
• Det er et tre uger langt undervisningsforløb for 8., 9. og 10. klasse. Undervejs arbejder eleverne med at danne egne politiske holdninger, de øver sig i debatter og argumentation, og over halvdelen af skolerne er også tilmeldt til en debat, hvor landets medlemmer fra de politiske ungdomsorganisationer deltager.
• Mærkesagerne, der debatteres, er nøje udvalgt af arrangørerne bag Skolevalget, og de kan findes her. 
• Den 14. oktober skal i stemmeboksen og sætte deres første kryds på stemmesedlen. Det hele slutter med en tv-transmitteret valgaften på Christiansborg den 14. oktober, hvor valgresultatet bliver afsløret. Valgaftenen vises på Folketingets tv-kanal.
• Omkring 80.000 elever fordelt på 750 deltager i år i Skolevalget.