Presseinvitation: Daginstitution får som det første byggeri i København guldmedalje i bæredygtighedscertificering
11.4.2023 14:04:20 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Presseinvitation
Børnehuset i Skovkvarteret stod færdig i 2022, og er nu som det første byggeri i kommunen blevet certificeret til DGNB-Guld. Den 12. april fejrer Københavns Kommune guldcertificeringen med deltagelse af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
”I København har vi et klart politisk mål om at reducere vores udledning af CO2. Det gælder også, når vi bygger nyt. Vi skal tænke bæredygtighed ind i alle aspekter af byggeriet - lige fra planlægning og økonomi til materialevalg og miljøpåvirkning. Vi skal stille højere krav til os selv som kommune, og vi skal stille højere krav til dem, der bygger for os. Derfor er jeg stolt over, at vi nu har fået den første guldcertificering i DGNB – de kommende år vil mange flere byggerier følge eksemplet,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Guldcertificeringen betyder, at byggeriet scorer højt på en lang række parametre ift. bæredygtighed bl.a. i materialevalg og indeklima. Parametrene er desuden med til at sikre faste og lave udgifter til drift og vedligehold.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede i 2020, at kommunens egne nybyggerier med en entreprisesum over 20 mio. kr. fremover skal bæredygtighedscertificeres på DGNB-guld niveau.
Daginstitutionen har fokus på natur og bevægelse, aktive fællesrum, tæthed og kontakt til udearealerne med legebakker, balancekanter og lign. elementer med motoriske udfordringer for alle aldersgrupper.
Til fejringen vil overborgmester Sophie Hæstorp Andersen holde en tale. Derudover vil der være en talk med centrale aktører i projektet, om hvad DGNB har bidraget med i byggeprojektet.
Tid og sted
Sted: Else Alfelts Vej 6, 2300 København S
Tid: 12. april 2023 kl. 10-10.45
Kontakter
Yderligere oplysninger og kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen, mail p33u@kk.dk tlf. +45 40447446
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
Nu får København og Aarhus mulighed for at sætte ind over for ulovlig korttidsudlejning22.1.2026 13:46:17 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale giver kommuner lov til at føre tilsyn med ulovlig korttidsudlejning på tjenester som Airbnb. Virkelig godt nyt, lyder det samstemmende fra tre borgmestre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum