Pressefriheden og civilsamfundet under angreb i Slovenien
Omkring 100 ansatte, heriblandt mere end 80 journalister, fra det slovenske statslige pressebureau STA står til at miste deres arbejde fra 1. januar 2021, fordi den slovenske regerings Kommunikationsstyrelse har valgt at fjerne pressebureauet fra statsbudgettet.

Det er det regeringsbærende højrenationale parti Sloveniens Demokratiske Parti (SDS), der har taget denne beslutning med det argument, at STA’s ledelse har nægtet at udlevere en detaljeret forretningsrapport. STA har nægtet at udlevere den, fordi det ifølge pressebureauet strider imod den gældende lovgivning på området, som er lavet for at sikre pressebureauernes journalistiske uafhængighed.
Pressefriheden i frit fald i Slovenien
Beslutningen om at fjerne STA fra statsbudgettet kommer efter flere måneders angreb på pressebureauet fra især SDS’s leder, Sloveniens premierminister Janez Janša. Siden Janša kom til magten i marts i år, har han jævnligt kritiseret STA og blandt andet beskyldt det for at bryde corona-restriktionerne i forbindelse med dets dækning af de store anti-regeringsprotester, som stod på hele sommeren.
Siden foråret har Janša jævnligt angrebet STA og andre kritiske medier og civilsamfundsorganisationer i sine tweets. Janša er de senere år blevet kendt for at bruge Twitter til at angribe kritiske medier, offentlige personer og civilsamfundsorganisationer. Det har givet ham tilnavnet ”lille Trump” i Slovenien, men også i udlandet.
Regeringskritiske ngo’er angribes
SDS's og Janšas smædekampagne retter sig ikke kun mod STA. Det statslige public service-selskab Radio-Television Slovenien (RTV Slovenien) har også gentagende gange stået for skud for premierministeren og hans parti.
Derudover har Janša-regeringen for nyligt også valgt at skære i statsstøtten til en række regeringskritiske NGO'er. Heriblandt grønne ngo’er, som var med til at starte de store protester, hvor tusindvis af demonstranter dagligt cyklede forbi Parlamentet for at vise deres utilfredshed med Janša-regeringen. Ved at protestere på denne måde undgik demonstranterne at overtræde de stramme corona-restriktioner, som mange mener, regeringen ikke kun bruger til at dæmpe epidemien, men også til at forhindre, at den folkelige utilfredshed fører til flere demonstrationer.
”Angrebene på journalister og kritiske ngo’er i Slovenien er allerede intensiveret til et meget bekymrende niveau, og der skal handles med det samme, hvis vi skal forhindre, at vi om ganske få år står i samme situation, som vi ser i fx Ungarn og Polen, hvor mediefriheden på meget få år er blevet kraftigt indskrænket,” siger Zlatko Jovanovic, Balkanekspert og analytiker i DEO.
For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:
Balkanekspert og analytiker Zlatko Jovanovic
22 33 35 67 eller zlatko@deo.dk
Nøgleord
Kontakter
Zlatko JovanovicProjektleder og analytiker
Zlatko er ph.d. i historie med speciale i nationalisme, identitet, historiebrug, populærkultur og populisme i tidligere Jugoslavien. Har undervist, forsket og skrevet om Balkan.
Zlatko er opvokset i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993. Stort netværk på Balkan og blandt Balkan-kendere. Hovedforfatter til DEO's Samfundstanker #11 Skal hele Balkan med i EU?
Billeder
Information om DEO
DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat.
DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.
Følg pressemeddelelser fra DEO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEO
25-årsdag for Dayton-aftalen i Bosnien: En aftale der skabte fred og splittelse på samme tid14.12.2020 16:31:54 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis 25 år siden, at Dayton-fredsaftalen blev underskrevet. Aftalen der stoppede den 3,5 år lange krig i Bosnien-Hercegovina. Det var en aftale, der skabte fred i landet, men på samme tid viste sig at skabe en række problemer, og som har medvirket til, at landet stadig er en dysfunktionel stat den dag i dag.
Rumæniens befolkning går til stemmeurnerne på søndag4.12.2020 16:36:48 CET | Pressemeddelelse
På søndag skal rumænerne til stemmeurnerne for fjerde gang i mindre end to år. Meget tyder på, at det regerende nationalliberale parti PNL bliver det største parti i landet. Det sker efter to årtier, hvor det socialdemokratiske PSD har været det største parti.
Polsk veto på vej retur4.12.2020 13:56:31 CET | Pressemeddelelse
I går aftes kom det frem, at Polen alligevel er villig til at droppe det veto, der sammen med Ungarns veto effektivt blokerede vedtagelsen af EU´s corona-genopretningspakke på svimlende 750 milliarder euro, og også lagde hindringer i vejen for EU’s næste syv-årige budget, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar.
Zoom-demokrati over EU’s grænser?23.11.2020 15:26:16 CET | Pressemeddelelse
Corona-krisen har gjort en del europæere til superbrugere af digitale møder og online-kontakt. Kan man bruge den ekspertise til at etablere et demokrati på nettet, der fanger den brede befolkning?
Bulgarien blokerer for EU-optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien20.11.2020 20:08:49 CET | Pressemeddelelse
I tirsdags blokerede Bulgarien den allerede flere gange forsinkede påbegyndelse af optagelsesforhandlingerne mellem EU og Nordmakedonien. Nordmakedoniens håb om at indlede optagelsesforhandlinger om EU-medlemsskab i december hænger derfor nu igen i en tynd tråd.
Er Bosnien-Hercegovina på vej mod et reelt systemskifte?16.11.2020 14:14:52 CET | Pressemeddelelse
I går var der lokalvalg i Bosnien-Hercegovina. Valgresultaterne tyder på, at landet kan være på vej mod et reelt systemskifte. Flere multietniske partier har vundet over de nationalistiske partier, der har siddet på magten siden 1990’erne. Men for mange bosniere handler det ikke kun om politik. Der er meget mere på spil. De føler, at krigen endeligt er ved at afslutte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum