Premiere på den stjernespækkede film The Game Changers søndag 22/9 i København
21.9.2019 12:27:46 CEST | Dansk Vegetarisk Forening | Presseinvitation

Er det vigtigt at spise kød for at få nok protein? Kan man godt være sund, stærk og dyrke sport på højeste niveau, hvis man spiser en plantebaseret kost? Spørger du tidligere bodybuilder Arnold Schwarzenegger, Formel 1-kører Lewis Hamilton og tennisspiller Novak Djokovic er svaret ja.
I den nye dokumentar "The Game Changers" følger vi James Wilks, der blandt andet er træner for de amerikanske specialstyrker, jorden rundt i jagten på den ideelle kost for en stærk krop.
På sin rejse møder han blandt andet professionelle sportsfolk, soldater fra elitestyrken og prominente forskere, der fortæller om deres erfaringer med og viden om en plantebaseret kost. De mange indtryk og den nye viden ændrer fuldstændig på James' opfattelse af, hvad en optimal kost for kroppen består af.
"Myter om kød, protein og styrke er stadig udbredte i det danske samfund, og det har konsekvenser for både folkesundhed, klima og miljø. Vi er derfor meget glade for, at Gloria og en række andre danske biografer har valgt at vise denne spændende film, som er produceret af en perlerække af stjerner kendt fra Hollywood", siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
The Game Changers er produceret af James Cameron, Arnold Schwarzenegger, Jackie Chan, Lewis Hamilton, Novak Djokovic og Chris Paul.
Der er premiere på filmen i København søndag den 22. september kl. 17.00 i Gloria Biograf, hvor pressen er inviteret med. I ugen efter vises filmen i både Gloria og en række andre biografer.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc(a)vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Billeder
Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus13.10.2026 10:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.000 billetter er allerede afsat til Plant Food Festival, der vender tilbage til Aarhus den 7. og 8. november. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 30 udstillere, lokale madboder, smagsprøver og workshops, og der er gratis adgang.
Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad5.10.2026 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Mandag har Østre Landsret i en dom fastslået, at Hvidovre Hospital har en positiv forpligtelse til at sørge for vegansk mad til patienter under indlæggelse. Dansk Vegetarisk Forening ser dommen som en principiel og vigtig sejr, men savner en vurdering af, om maden, der bliver tilbudt, er ernæringsmæssig tilstrækkelig.
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
Kan et enkelt plantebaseret måltid påvirke mænds seksuelle sundhed?17.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe mænd fik registreret flere og længere natlige erektioner efter et plantebaseret aftensmåltid end efter et måltid med kød. Holdet bag eksperimentet peger på behovet for mere viden om sammenhængen mellem kost, kredsløb og mænds seksuelle sundhed.
Topforsker bag verdens største studier om plantebaseret kost gæster Danmark5.6.2026 11:05:21 CEST | Presseinvitation
Dr. Gary E. Fraser har i årtier undersøgt sammenhængen mellem plantebaseret kost, sygdomsrisiko og levealder. I juni gæster han Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København med foredrag om, hvad forskningen viser, samtidig med at den nye regering lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
