POWER vinder principiel retssag mod DBU: ”Jeg elsker, når fornuften sejrer”
POWER har i dag fået medhold i Sø- og Handelsretten i en sag, som elektronik- og hvidevarekæden havde anlagt mod DBU. Sagens kerne var, om POWER krænkede DBUs rettigheder i sin markedsføring op til sidste års EM i fodbold. Dagens afgørelse til POWERs fordel vækker stor begejstring hos virksomhedens direktør, der mener, at den får stor betydning for hele branchen.
I dag kl. 10 faldt der dom i sagen, som elektronikkæden POWER havde anlagt mod Dansk Boldspil-Union (DBU). De to parter mødtes i Sø- og Handelsretten den 27. februar 2023 for at få afgjort, om POWER krænkede DBU's kommercielle rettigheder forud for EM i 2021 eller ej.
I dommen hedder det blandt andet: ”Retten finder, at det er naturligt, at en detailkæde som f.eks. POWER markedsfører sig i tilknytning til sådanne samfundsbegivenheder, ligesom det f.eks. sker i forbindelse med højtider.” Dagens afgørelse glæder POWERs administrerende direktør, Jesper Boysen.
- Jeg er ikke til at skyde igennem. Jeg elsker, når fornuften sejrer, og det må jeg sige, at den har gjort i dag. Nu står det sort på hvidt, at POWER ikke har krænket DBUs selvbestaltede regler i sin markedsføring. Og at DBU ikke har patent på Dannebrog, ordet ”fodboldfest” og farverne rød og orange. Det har stor, stor betydning for os her i POWER, men også for mange andre danske virksomheder, som har været i kløerne på DBU, siger Jesper Boysen.
Som en del af retssagen havde POWER også nedlagt påstand mod DBU om krænkende udtalelser i forbindelse med et radioprogram, hvor DBUs daværende kommercielle direktør udtalte sig om POWER. Den del af sagen var retten ikke enig i.
- Det lever jeg fint med. Sagen om de krænkende udtalelser var meget sekundær set med mine øjne. Det vigtige er her, at vi - og DBU - nu har rettens ord for, at vi ikke har overtrådt markedsføringsloven eller har krænket DBUs rettigheder. Det får kæmpe betydning – ikke bare for os, siger Jesper Boysen.
En vigtig afgørelse for hele branchen
Retssagen handlede netop om, hvorvidt POWER måtte bruge dannebrogsflaget, ordet ’fodboldfest’ og en orange POWER-trøje (som DBU mente var rødlig) i sin markedsføring op til EM i fodbold i sommeren 2021. DBU sagde nej og krævede en erstatning på 1 mio. kroner som en del af sagen, der var anlagt af POWER for at få endelig afklaring.
- Vi lagde sag an mod DBU, da vi er et professionelt og seriøst drevet firma – og vi kan ikke have, at der hersker tvivl om, hvorvidt vi overholder gældende lovgivning. DBU kunne ikke give os præcis svar på, hvor vi i vores markedsføring skulle have overtrådt gældende lovgivning. Derfor ønskede vi rettens afklaring. Og den har vi nu endelig fået, fortæller Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Jane Frederikke Land fra LIGA LAW var POWERs advokat i sagen. Hun mener, at dagens afgørelse får stor betydning for alle virksomheder, der arbejder med markedsføring.
- Jeg er selvfølgelig virkelig glad ikke kun på min klients vegne, men på vegne af alle, der arbejder med markedsføring, fordi de nu ikke får indskrænket deres mulighed for at markedsføre sig. Kommercielle rettigheder – også DBUs - skal beskyttes, men der skal også være en grænse, og den har retten i dag slået fast. Derfor bliver det nemmere for hele branchen at agere fremover, siger Jane Frederikke Land, advokat i LIGA LAW.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPower Danmark
Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk vil vi naturligvis rigtig gerne tale med. Ring til vores presseansvarlige, på tlf. 2133 8088 eller send os en mail på presse@power.dk.
Om POWER
POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.
POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige.
Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
Efter europæisk strømnedbrud: Danskerne hiver powerbanks og nødradioer ned fra hylderne2.5.2025 11:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Nyheden tidligere på ugen om strømnedbrud i Spanien og Portugal har i den grad sat danskerne i alarmberedskab. I POWER er salget af powerbanks steget med 100 %, imens der inden for de seneste tre døgn er blevet solgt 60 % flere nødradioer. Elektronik- og hvidevarekæden forudser, at tendensen vil fortsætte i de kommende dage.
Desperate kunder i POWER: Salget af Google Chromecast-erstatninger steg med 1200 %13.3.2025 12:54:33 CET | Pressemeddelelse
Tidligere på ugen oplevede mange danskere, at deres ældre versioner af Google Chromecast pludselig ikke længere virkede. Siden har elektronik- og hvidevarekæden POWER oplevet en ren eksplosion i salget af alternative streamingprodukter, så salget på bare få dage er steget med 1200 % sammenlignet med sidste år. POWER forventer, at den store efterspørgsel fortsætter.
Viralt TikTok-hit rammer Danmark: POWER solgte over 100 Ninja SLUSHis på en time24.2.2025 15:42:52 CET | Pressemeddelelse
Sidst var det airfryeren, og nu er det verdenshittet Ninja SLUSHi, der indtager danskernes køkkener med rekordfart. Natten til mandag lancerede POWER sit forsalg på den populære slush-maskine, Ninja SLUSHi. Allerede i løbet af den første time blev der solgt over 100 styk af den populære køkkenmaskine, der har taget både USA og England med storm.
Største turnering nogensinde: Hvem er Danmarks bedste gamer?7.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 15. februar afgøres det uofficielle Danmarksmesterskab, når den bedste blandt landets mange gamere bliver kåret på tværs af køn, alder og ikke mindst spiltype. Flere end 7.200 danske gamere har allerede deltaget i turneringen ”W”, som er den største turnering nogensinde i dansk gaming-historie. Gameren Rasmus Søndergaard er manden bag turneringen, hvor vinderen findes blandt 15 finalister i en live-finale.
POWER: Black Friday blev bedste salgsweekend nogensinde2.12.2024 09:59:16 CET | Pressemeddelelse
Da kasserne blev gjort op søndag efter lukketid, kunne POWER kigge tilbage på den bedste Black Friday-weekend nogensinde i elektronik- og hvidevarekædens historie. Trods bange anelser på forhånd steg omsætningen med 17% på selve Black Friday i forhold til 2023, hvilket var det hidtidige rekordår. Danskerne var især vilde med AirPods, Playstation og gamerstole.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum