Akademikerne

Positivt med 3.6 mia. kr. til forskning, men ambitionsniveauet står i stampe

Del
Forskningsreserven for 2023 er nu fordelt med to aftaler, som tilsammen har alle Folketingets partier bag sig. Det er meget positivt, at politikerne bakker op om forskningen og behovet for mere viden som grundlag for vigtige beslutninger og løsninger. Men ambitionsniveauet skal være højere - regeringens såkaldte mål om at bruge 1 pct. af BNP har været nået i mange år. Hvornår kommer vi videre?

”Jeg glæder mig over, at der er afsat penge både til forskernes indsats for at finde løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer, og til den frie nysgerrighedsdrevne forskning, der tager afsæt i forskernes egne ideer. Vi har brug for begge dele for både at kunne håndtere de aktuelle udfordringer og få øje på fremtidens,” siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.

Vores udfordringer bliver desværre ikke løst overnight, og de fleste af de områder, der er prioriteret for 2023, er gengangere fra 2022. Flest penge, ca. 1,7 mia. kr., går til klimaforskningen og den grønne forskning, som aktuelt nok er vores største samfundsudfordring. Men der er også blevet penge til områder, som ikke tidligere har fået penge fra reserven, fx 100 mio. kr. til forskning ifht. børn og unge. Det er positivt, at politikerne viser vilje til at styrke forskningen der, hvor problemerne vokser.

”Akademikerne lægger vægt på, at der er en bred fordeling af forskningsmidlerne. Men når de politiske valg er truffet, må vi overlade initiativet til forskerne, som bedst kender mulighederne for at nå resultater, ”påpeger Lisbeth Lintz.

Rosen til politikerne er dog ikke uforbeholden, for ambitionerne for forskningen er for lave. Regeringen må sætte et mere ambitiøst mål for de offentlige investeringer.

”Midt i glæden over de mange penge til forskning, så ærgrer det mig, at den nye regering ikke har sat et højere mål for forskningen end de tidligere. Det er nærmest pinligt, at Danmark fortsat har et mål for de offentlige forskningsinvesteringer på 1. pct. af BNP, når EU har sat et mål på 1,25 pct. Som et første skridt på vejen, må vi tilslutte os EU’s mål. Vi må samtidig holde op med at indregne de EU-midler, som forskerne tiltrækker til deres projekter, i opgørelsen ifht. BNP-målet,” udtaler Lisbeth Lintz.

”Jeg kan forstå, hvis politikerne ønsker et bedre grundlag for at give flere penge til forskning. Derfor foreslår jeg, at regeringen udarbejder en ambitiøs og langsigtet forsknings- og innovationsstrategi for Danmark”, slutter Lisbeth Lintz.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Akademikerne

Akademikerne
Akademikerne
Nørre Voldgade 106
1358 København K

33 69 40 40http://www.ac.dk/

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

Erstatningerne må op i design-krænkelsessager24.3.2023 09:44:00 CET | Pressemeddelelse

Den 22. marts 2023 satte Højesteret et endeligt punktum i sagen, hvor Netto har efterlignet vaser og andre designprodukter skabt designeren Anne Black. I sagen krævede Anne Black 3 millioner kr. i erstatning. Sø- og Handelsretten tilkendte hende kun 1,5 millioner kroner. Østre Landsret nedsatte erstatningen til 300.000 kr. Nu har Højesteret fastsat den til 1 million kr., 7 år efter sagen blev anlagt. Sagen angår spørgsmål af stor betydning for danske designere. Akademikerne og Forbundet Arkitekter og Designere har fra starten fulgt sagen tæt.

Høringssvar: Uacceptabelt med lovforslag om st. bededag der undergraver den danske model19.1.2023 16:03:17 CET | Pressemeddelelse

Akademikerne (AC) repræsenterer 465.000 højtuddannede, hvis arbejdsliv påvirkes, hvis store bededag gøres til en almindelig arbejdsdag, sådan som der er lagt op til. Akademikerne håber, at regeringen vil lytte til den kritik, der har været af lovforslaget. Løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er kernen i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum