Positive takter i regeringens forslag til finanslov
23.3.2023 12:06:04 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag fremlagt deres forslag til en finanslov for 2023. EjendomDanmark, der repræsenterer ejendomsbranchen, ser særlig positivt på, at det nu slås endeligt fast, at lagerbeskatningen er lagt i graven. Det sker med den begrundelse, at der skal skabes gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet.
”Lagerskatten ville have modarbejdet det formål, så det er meget glædeligt, at den nu er helt taget af bordet. Det er vigtigt at sikre, at erhvervslivet – og herunder ejendomsvirksomhederne – har gode muligheder for at udvikle sig,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og fortsætter:
”Lige nu står vi også over for store investeringer i at skabe mere klimavenlige ejendomme. Ude i virksomhederne kræver det, at der er råd til de nødvendige investeringer – og her hjælper det gevaldigt, at lagerskatten ikke bliver pålagt som en unødvendig byrde.”
Det fremgik også af regeringsgrundlaget, at lagerskatten skulle afskaffes.
Fokus på nedbringelse af inflationen
EjendomDanmark hilser det desuden velkomment, at Regeringen i sit finanslovsudspil vægter en ansvarlig, økonomisk udvikling, hvor der er fokus på at nedbringe inflationen:
”En ansvarlig økonomisk kurs er vigtig, og inflationen skal under kontrol. Den og mangel på kvalificeret arbejdskraft to store udfordringer i at sikre de investeringer, der både skal gøre vores ejendomme endnu mere bæredygtige og sikre boliger nok til fremtiden,” siger Peter Stenholm.
Et andet område, der ifølge finansloven skal have et løft, er domstolene.
”For både lejere og ejere er det positivt, hvis der udvikles her, da der også i boligretten er for lange ventetider. Et ønske kunne være, at fokus bredes ud, så også huslejenævnene fik tilført flere ressourcer,” siger Peter Stenholm.
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkCecilie Lund VintherPressechef
Tlf:21404675clv@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
