Folkekirkens Nødhjælp

Populært madspildskoncept åbner endnu en butik

Del
Rekordstor omsætning og tilsagn om økonomisk støtte fra både Salling Fondene og Y’s Men Region Danmark får nu Folkekirkens Nødhjælp til at åbne endnu en Wefood-butik, hvor formålet er at bekæmpe mad- og tøjspild og samtidig skabe overskud til verdens fattigste.
Foto: Lasse Emil Kristiansen/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Lasse Emil Kristiansen/Folkekirkens Nødhjælp

Nordjyske forbrugere kan snart handle både billigt, bæredygtigt og samtidig bekæmpe sult i verdens fattigste lande.

Til juli åbner Wefood Aalborg, som er en del af Folkekirkens Nødhjælps bæredygtige supermarkedskæde med alt fra fødevarer, genbrug og tekstil. Det er organisationens syvende butik på landsplan, og ligesom de øvrige butikker har Wefood Aalborg til formål at gavne både forbrugere, klimaet og verdens fattigste.

”Vi glæder os at til at udvide med en butik i Aalborg. Det har længe været et stort ønske at få en Wefood-butik med både overskudsvarer og genbrug til Nordjylland. Vi oplever en kæmpe interesse både fra vores mange frivillige, lokalmiljøet og kommunen, som også har bæredygtighed og verdensmål på dagsordenen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Stor donation fra Salling Fondene
Åbningen af den nye butik i Aalborg sker blandt andet med støtte fra Salling Fondene, der i 2019 donerede 3,41 millioner kroner til etableringen af flere Wefood-butikker. Takket være den store donation er der i dag butikker i både København, Aarhus, Vejle og snart i Aalborg. Derudover forventer Folkekirkens Nødhjælp at kunne åbne endnu en butik i nær fremtid.

”Med Wefood-butikkerne gør Folkekirkens Nødhjælp en stor forskel for at bekæmpe madspild, og vi deler deres ambition om, at mindre mad skal gå til spilde. Vi kan ikke nedbringe vores madspild uden gode samarbejdspartnere. Derfor er vi glade for, at vi kan bidrage til, at endnu en Wefood-butik nu kan slå dørene op i Aalborg, som gør en reel forskel for både miljø og klima,”siger Karin Salling fra Salling Fondene.

Opbakning fra de danske Y's Men
Udover økonomisk støtte fra Salling Fondene får Wefood Aalborg stor opbakning fra Y’s Men Region Danmark og medlemmerne i organisationens 150 klubber, som yder en stor indsats til gavn for kirkelige og sociale udviklingsprojekter. Næste år vil en del af overskuddet fra Y’s Mens loppemarkeder, genbrugscentre og andre lokale indbringende aktiviteter være med til at få den nye Wefood-butik i Aalborg godt fra start.

”Y’s Men i Danmark vælger hvert år et eller to projekter, som alle klubber i landet står sammen om at støtte. I år vejede bæredygtighed tungt i vægtskålen ved udvælgelse blandt de mange ansøgte projekter, derfor blev det Wefood-butikken i Aalborg, som er et formål, vi meget gerne støtter,” siger kommende regionsleder i Y’s Men, Jens Byskov.

Folkekirkens Nødhjælp åbnede den første Wefood-butik tilbage i 2016, og konceptet blev hurtig en stor succes. Wefood drives af frivillige og overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps sult- og klimaprojekter i verdens mest udsatte områder.

Overskudsvarer fra bl.a. føtex
Wefood sælger overskudsvarer, som almindelige supermarkeder og butikker ofte kasserer, men som ingenting fejler. Det kan være varer, der er overproduceret, har fejl i emballagen eller har passeret ”bedst-før-datoen”. En af de største leverandører til Wefood er Salling Group, der står bag føtex, Bilka og Netto. De har det seneste år doneret 115 tons varer, der har sikret en omsætning på 2 millioner kroner. I 2020 solgte Wefood-butikkerne samlet 360 tons varer og havde en omsætning på 8,4 millioner. Det er det bedste resultat nogensinde.

”Vores ønske med både Wefood og vores genbrugsbutikker er at skabe et mere bæredygtigt forbrug i Danmark og samtidig investere pengene i verdens fattigste lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer. Men vi kan ikke gøre det uden de mange gode samarbejdspartnere, leverandører, frivillige kræfter og selvfølgelig kunderne. Det er fantastisk, hvad man kan opnå, når man går sammen om det gode formål, ” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.’

Den nye butik åbner i begyndelsen af juli på Godsbanen 10, 9000 Aalborg.

Læs mere på Wefood.dk

Meld dig som frivillig her

Folkekirkens Nødhjælp åbnede i 1972 Danmarks første genbrugsbutik, og i dag driver organisationen flere end 100 butikker rundt om i landet. I 2016, fire årtier senere, kom Wefood-konceptet til, hvor formålet er at mindske madspild ved at sælge gode og attraktive overskudsvarer til en fordelagtig pris, så de ikke ender på bunden af skraldespanden. Derudover sælger Wefood tekstil og genbrugsvarer.

-------------------------------------

For yderligere information kontakt: 
Presseansvarlig Christina Pedersen
Email: chpe@dca,dk og mobil: 28744669 

Nøgleord

Billeder

Foto: Lasse Emil Kristiansen/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Lasse Emil Kristiansen/Folkekirkens Nødhjælp
Download
Foto: Melissa Ørnsted
Foto: Melissa Ørnsted
Download
Foto: Lasse Emil Kristiansen/Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Lasse Emil Kristiansen/Folkekirkens Nødhjælp
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye